Pressemeddelelse -

Wefood har modtaget 13 tons varer fra Dansk Supermarked – nu udvides samarbejdet

På blot tre måneder har Dansk Supermarked doneret 13 tons overskudsmad til Wefood. Nu udvides samarbejdet, og føtex går aktivt ind i kampen for at åbne flere Wefood-butikker rundt om i landet.

Lige siden Folkekirkens Nødhjælp slog dørene op til Wefood – Danmarks første butik med overskudsmad - har kunderne stået i kø.

Wefood er på rekordtid blevet en stor succes, og hver dag sælges store mængder varer, der enten er overproduceret, tæt på udløbsdato eller har beskadiget emballage. Varer der, i de fleste tilfælde, ville være endt på forbrændingen.

Blandt de største samarbejdspartnere er Dansk Supermarked, der på tre måneder har doneret intet mindre end 13 tons overskudsmad til Wefood. Og nu udvides samarbejdet yderligere. Indtil videre har tre føtex-varehuse doneret varer til Wefood-butikken på Amager. Men snart vil ni varehuse være faste leverandører.

Samtidig støtter føtex aktivt op om flere Wefood-butikker landet over. Derfor skyder føtex i dag en stor oplysningskampagne i gang landet over, hvor de opfordrer danskerne til at købe en Wefood-folkeaktie. Overskuddet fra salget af folkeaktier går til åbningen af to nye butikker i henholdsvis København og Aarhus i 2016 og 2017.

”Vi er stolte og taknemmelige over den store opbakning, som føtex giver Wefood. Donationerne fra føtex har allerede gjort en betydelig forskel i kampen mod madspild i Danmark og ikke mindst hjulpet med at samle penge ind til verdens fattigste. Vi glæder os til at se, hvilke resultater det udvidede samarbejde kan føre til i fremtiden," siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

Også direktør i føtex ser frem til et endnu større samarbejde.

”Med ni varehuse som faste Wefood-leverandører har føtex mulighed for at videredistribuere endnu større mængder af overskudsmad end tidligere. Vi håber, at mange af vores kunder vil købe en folkeaktie, så Danmark kan få flere Wefood-butikker, og vi sammen aktivt kan mindske mængden af madspild," udtaler Thor Jørgensen direktør i føtex.

Folkeaktierne fra Wefood koster 100 kroner og købes ved at sende en SMS til 1911 med teksten Wefood.

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • folkekirkens nødhjælp
  • verdens fattigste
  • overskudsmad
  • madspild
  • dansk supermarked
  • føtex
  • wefood

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv.

Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Kontakt

Birgitte Qvist-Sørensen

Pressekontakt Generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp 29 70 06 23

Charlotte Harder Nielsen

Pressekontakt Pressechef/Head of media +45 5060 2080

Jonas Nøddekær

Pressekontakt International direktør Udvikling af programmer og projekter, internationalt 29 69 91 21

Kenneth Kamp Butzbach

Pressekontakt Engagement Chef Overordnet ansvarlig for Kommunikation, Genbrug, Sogneindsamling, Kampagner, Facere og donorsamarbejde 29 69 91 20