Pressemeddelelse -

Foopla lancerer sit produkt d.30. januar!

Den socialøkonomiske start-up Foopla har været længe undervejs - omtrent et års tid. Efter udvikling, tests og forsøg er virksomheden dog endelig klar til at launche sit produkt d.30. januar 2016 og fejrer det samme dag på sit kontor fra klokken 17, hvor både journalister og medarbejdere (nuværende og forhenværende) er inviteret til fest.

Derefter vil det fremover være muligt for forbrugere at handle ind hos grønthandleren før de står i selve butikken. Dette gør man ved at oprette sig på hjemmesiden, vælge en grønthandler tæt på sig eller som ligger på vejen hjem fra arbejde eller studiet. Derefter vælger man sine madvarer og betaler elektronisk. Man skal ikke vente med at få det bragt hjem til sig og i stedet er kunden selv herre over hvornår vedkommende vil hente madvarerne, som er pakket, klar og betalt ved ankomsten. 

Foopla vil med dette tiltag gøre det nemt og bekvemmeligt for kunderne at handle ind hos de små købmand for at bidrage til lokalsamfundets økonomiske vækst, så byerne undgår butiksdød hos de små forretninger, og så vi i fremtiden kan bibeholde den heterogene og alsidige madkultur.

Emner

  • Livsstil

Kategorier

  • lokalkultur
  • butiksdød
  • madkultur

Regions

  • Hovedstaden

Foopla er en socialøkonomisk virksomhed, der blev grundlagt i starten 2015. Foopla består af blot en håndfuld mennesker, der har arbejdet i et års tid på at bekæmpe butiksdød og skabe en sund lokalkultur, hvor der er nem og hurtig adgang til en verden af forskellige madkulturer og fødevarer, som ellers ikke ville være til rådighed. Derudover er Fooplas ambition at skabe vækst og et levende og sundt butiksmiljø i lokalområderne, så både forbrugeren, lokalkuturen og butikkerne kan få en bedre tilværelse. Fooplas mission er i øvrigt at motivere købmændene i Hovedstaden og resten af Danmark til at sælge flere økologiske og bæredygtige produkter. 

Kort sagt er det Fooplas mission at gøre det nemmere for alle parter at opnå det gode liv.