Gå til indhold
Hver fjerde har taget en selfie bag rattet

Pressemeddelelse -

Hver fjerde har taget en selfie bag rattet

En ud af fire unge har taget en selfie eller lavet en opdatering under bilkørsel. Fords internationale kørekursus skal bl.a. lære danske unge om farene ved at være uopmærksom i trafikken.

Det kniber med koncentrationen, når de unge kører bil. En undersøgelse foretaget af Ford blandt 7000 unge smartphone-brugere viser, at én ud af fire 18-24-årige har taget en såkaldt selfie, mens de sidder bag rattet. Derudover har hver fjerde lavet en opdatering på Facebook under kørslen.

Den manglende koncentration kan have alvorlige konsekvenser. En selfie under kørsel med 100 km/t svarer til at køre i distraheret tilstand i 400 meter, mens en opdatering på Facebook svarer til 560 meter - eller ca. fem fodboldbaner med en pose over hoved. Derfor ser Ford frem til at lancere sit internationale kørekursus Driving Skills for Life, som for første gang nogensinde kommer til Danmark 1. og 2. september.

Lav statusopdatering i en Ford

Driving Skills for Life har gennem de sidste 10 år været et tilløbsstykke i lande som England, USA, Tyskland, Spanien og Frankrig. Her lærer de unge via sjove øvelser, hvordan man forbedrer sin køre- og bremseteknik, sin afstandsbedømmelse, og hvordan man undgår frontale sammenstød. Derudover vil der, som følge af problemerne med uopmærksomhed, være øvelser, hvor de unge under sikre forhold får mulighed for at lave en selfie og/eller opdatering, mens de kører. Formålet er at illustrere, hvordan ens reaktionsevne samt evnen til at udføre tekniske manøvre med bilen bliver reduceret markant.

”Desværre er uopmærksomhed i trafikken helt eller delvis årsagen til 35 pct. af alle ulykker på vejene i Danmark, mens næsten halvdelen af danskerne siger, at de har været tæt på at køre galt som følge af uopmærksomhed. Mange unge er desværre repræsenteret i den statistik. Derfor håber vi, at flest muligt unge danskere melder sig til vores køretekniske kursus, hvor der stadig er åbent for tilmeldinger,” siger Lene Dahlquist, kommunikationschef hos Ford.

Driving Skills for Life løber af stablen 1. og 2. september ved Bella Center i København. Kurset er gratis og henvender sig primært til unge i alderen 18-24 år.

Man kan tilmelde sig kurset her.

Praktisk information:

Adresse:

Bella Center

Center Blvd. 5

2300 København S

Dato og tid:

1/9 2015 kl 10.00-13.00 (afsat til medier)

1/9 2015 kl 14:00-18:00

2/9 2015 kl 9:30-13:30

2/9 2015 kl. 14:00-18:00

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 66,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 23 manufacturing facilities (12 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 11 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year FordMotor Company was founded. European production started in 1911.

About Ford Motor Company

Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 195,000 employees and 66 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its products worldwide, please visit www.corporate.ford.com.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.