Gå til indhold
Ny Ford Kuga i bredt hybridudvalg til priser fra 280.090 kroner

Pressemeddelelse -

Ny Ford Kuga i bredt hybridudvalg til priser fra 280.090 kroner

OPDATERET 1. JUNI 2020 MED NYE PRISER.

Den nye generation af Kuga lanceres som den første Ford nogensinde, der fås i alle hybridvarianter. Både den udstyrsspækkede Kuga Titanium, sportslige Kuga ST-Line og luksuriøse Kuga Vignale fås som hybrid, der leverer både stil, ydelse og brændstoføkonomi uden fortilfælde. Nu er de knivskarpe danske priser klar.

Ford Kugas omfattende hybridudvalg består af varianterne Kuga Plug-in Hybrid (PHEV), mildhybriden Kuga EcoBlue Hybrid (mHEV) og Kuga Hybrid (HEV). Derudover fås den nye Kuga også med Fords traditionelle brændstofmotorer med 2,0- og 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor samt 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor.

Bredt udvalg til skarpe priser
Den nye Kuga er en særligt vigtig model for Ford i Danmark, hvor SUV’er er nogle af de mest eftertragtede blandt kunderne. Derfor lander den nye generation af Kuga som Fords hidtil mest elektrificerede model med høje udstyrsniveauer over hele linjen til usædvanligt skarpe priser, der starter fra 280.090 kr. Ford forventer, at Kuga ST-Line Plug-in Hybrid med 225 hk bliver bestselleren, som fås fra 296.090 kr.

Kuga Plug-in Hybrid (PHEV): Den plug-in-opladelige variant af Kuga har en elektrisk motor, der i samarbejde med Fords 2,5-liters Atkinson-benzinmotor leverer hele 225 hk. Kuga PHEV bliver Fords første plug-in-hybrid i Europa, der kan køre op til 56 km på ren strøm målt efter den nye WLTP-målemetode.

Batteriet lades op under kørsel, blandt andet via regenerativ indsamling af bremseenergi. En fuld opladning via Fords Wallbox til hjemmet forventes at tage 3,5 time. Wallboxen kan lade med op til 3,6 kWh. Læs mere om Wallbox-opladning på Fords hjemmeside.

Kuga PHEV kommer med køreindstillingerne EV Auto, EV Now, EV Later og EV Charge. De valgbare køreindstillinger tilpasser brugen af bilens batteri for den mest optimerede og CO2-venlige kørsel med variationer af, hvor og hvornår hybridsystemets oplagrede energi skal køre på ren strøm.

Ford Kuga Plug-in Hybrid fås fra 280.090 kr. for varianten Kuga Trend Plug-in Hybrid med 225 hk hybridteknologi, der består af en Atkinson-motor og elmotor.

Kuga EcoBlue Hybrid (mHEV): Kugas mildhybridvariant EcoBlue Hybrid kombinerer et 48 volts batteri med Fords 2-liters EcoBlue-dieselmotor, der tilsammen yder 150 hk og giver bedre brændstoføkonomi. En integreret startgenerator indsamler og opbevarer energi fra bremsning, der oplader det luftkølede batteri. Mildhybridsystemet leverer ekstra drejningsmoment til motoren under normal kørsel og acceleration, mens det også understøtter bilens elektriske funktioner såsom aircondition.

Ford Kuga EcoBlue Hybrid fås fra 325.490 kr. for varianten Kuga Titanium EcoBlue Hybrid med 2,0-liters dieselmotor med 150 hk.

Kuga Hybrid (HEV): Den nye vifte af Ford Kuga fuldendes med Kuga Hybrid, der kombinerer en 2,5-liters EcoBoost-benzinmotor og en elmotor med lithium-ion-batteri samt automatgear og forhjulstræk. Priser på Ford Kuga Hybrid offentliggøres tættere på lancering i Danmark i slutningen af 2020.

Kuga EcoBlue og EcoBoost: Ved siden af det brede hybridudvalg fås den nye Kuga også med Fords 2,0- og 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor samt 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor. Dieselvarianterne yder op til 190 hk, mens benzinvarianten yder 150 hk. Begge varianter opfylder de strenge, nye WLTP-krav.

Ford Kuga EcoBlue fås fra 288.490 kr. for varianten Ford Kuga Trend EcoBlue med 1,5-liters dieselmotor med 120 hk. Ford Kuga EcoBoost fås fra 304.890 kr. for varianten Ford Kuga Trend EcoBoost med 1,5-liters benzinmotor med 150 hk.

Avancerede førerassistanceteknologier
Den nye Ford Kuga tilbyder endnu mere komfort med blandt andet omfattende tilkoblingsmuligheder. Rækken af sofistikerede teknologier indebærer muligheden for indbygget FordPass Connect-modem, trådløs oplader og Fords SYNC 3-infotainment med 8” touchskærm. B&O-audio fås også, mens instrumenteringen tilbydes med et 12,3” LCD-display.

Nye førerassistanceteknologier tæller Stop & Go-funktion, trafikskiltegenkendelse og vognbaneassistent, mens aktivt kurvelys giver et klart og forudseende udsyn ved nattekørsel. Et nyt head-up-display gør det muligt at holde blikket på vejen forude, og parkeringsassistenten Active Park Assist 2 gør parkering til en leg med et enkelt knaptryk. Aktiv støjreducering fås også med tre mikrofoner i kabinen, der modarbejder støj.

For første gang tilbyder Kuga forskellige Drive Mode-køreindstillinger, der gør det muligt at justere gasrespons, styring og motorkraft for optimal ydelse under alle køreforhold. Ud over køreindstillingerne Normal, Sport og Eco er der Slippery-indstillingen, der giver optimal og sikker kørsel på glatte overflader, i sne og i sand. Dertil følger en trækkraft på op til 2250 kg.

Designet af kunderne
Den nye Kuga er derudover som den første SUV bygget på Fords nye C2-arkitektur med mere rummelighed i kabinen, bedre brændstoføkonomi, en vægtreduktion på op til 90 kg og 10 procent stivere karosseri for optimeret aero- og køredynamik. C2-arkitekturen er også udviklet med højere sikkerhed for øje.

“Den nye Kuga er det bedste eksempel på Fords designtilgang om at have mennesket i centrum. Den er udviklet i tæt samarbejde med vores SUV-kunder og kommer i et hidtil uset udvalg af hybridvarianter med luksuriøs komfort og avancerede teknologier, der gør hverdagen nemmere,” udtaler Stuart Rowley, præsident hos Ford Europa.

Det udvendige design har en mere strømlinet og luksuriøs silhuet, længere akselafstand for bedre stabilitet og en lavere taglinje, der tilsammen resulterer i et atletisk udseende.

Komfortabel, rummelig og fleksibel
Den nye Ford Kuga er 44 mm bredere 89 mm længere end den nuværende model. Akselafstanden er øget med 20 mm, der indvendigt giver en 43 mm bredere skulderhøjde og 57 mm bredere hoftehøjde i forsæderne.

Selvom den nye Kuga er 20 mm lavere end den nuværende model, er bilens indvendige højde øget med henholdsvis 13 og 35 mm på for- og bagsædet.

Bagagerumskapaciteten for Kuga Plug-in Hybrid lyder på op til 554 liter. Hele bagerste sæderække kan skubbes frem og tilbage, der giver den bedste benplads bagtil i hele klassen på 1035 mm og mulighed for 67 liters ekstra bagagerumsplads. Dertil introduceres varme i bagsæderne for første gang.

Topkarakter i sikkerhed
Den nye Ford Kuga er tildelt den femstjernede topkarakter i sikkerhed af Euro NCAP. Sikkerhedscertificeringen gælder for Kuga-modeller med konventionelle 1,5- og 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor samt 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor. Kugas kommende hybridmodeller afventer separate sikkerhedstests i 2020.

Information om udstyr
Udvalgt standardudstyr i Kuga Trend: 17” stålfælge, tågelygter, LED-kørelys og LED-baglygter, foldbare sidespejle, manuel aircondition (klimaanlæg for PHEV), tripcomputer, elektronisk parkeringsbremse, valgbare Drive Mode-køreprogrammer, nøglefri start, fartpilot, elruder, SYNC-infotainment m. 8” touchskærm, navigation, DAB+, 4,2” instrumentering (6,5” instrumentering for PHEV) og 6 højtalere, trådløs oplader, parkeringssensor for- og bagtil, 8-vejs justerbart førersæde, 4-vejs justerbare passagersæder og varme i forsæder og forrude.

Udvalgt standardudstyr i Kuga Titanium (ud over Trend): 17” alufælge (18” på PHEV), regnsensor, DEATC, nøglefri start og døre og ambient lighting.

Udvalgt standardudstyr i Kuga ST-Line (udover Titanium): 18” alufælge, ST-Line body kit, mørkt loftindtræk, alupedaler, sportsundervogn og 12,3” digital instrumentering.

Den nye Ford Kuga lanceres løbende i Danmark fra 2020.

Læs meget mere om den nye Ford Kuga i Fords pressekit og se alle priserne på Fords hjemmeside.

Læs meget mere om Fords elektrificerede biler på Fords hjemmeside.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 191,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 62,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 19 manufacturing facilities (12 wholly owned facilities and seven unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.