Nyhed -

Hospitalschef med bemærkelsesværdig karriere fylder rundt

Fra lægesekretær til hospitalschef: Hanne Zingenberg, der er hospitalschef på et af landets største privathospitaler PrivatHospitalet Danmark i Charlottenlund, fylder 50 år. 

Når lægerne, sygeplejerskerne, radiograferne, lægesekretærerne og de andre administrative medarbejdere på PrivatHospitalet Danmark den 13. marts markerer deres chef Hanne Zingenbergs 50-års fødselsdag, fejrer de samtidig en hospitalschef med en bemærkelsesværdig karriere i rygsækken. Og en 50-års fødselar som fortsat er i konstant bevægelse for hele tiden at blive bedre og mere vidende.
I 2000 blev Hanne nemlig uddannet som lægesekretær på Herlev Hospital, hvor hun samme år påbegyndte jobbet som lægesekretær. Fra 2001 til 2008 var Hanne klinikchefsekretær på Rigshospitalet, hvorefter PrivatHospitalet Danmark i 2008 fik fornøjelsen af at ansætte hende som sekretariatschef. Efter fire år blev Hanne i sommeren 2012 udnævnt til hospitalschef for PrivatHospitalet Danmark. Hun har således fem års jubilæum på posten til sommer.

Foran, bag ved og ved siden af sine medarbejdere
Sideløbende har Hanne taget et hav af efteruddannelser for at dygtiggøre sig, og for hendes omgivelser er det et tydeligt billede på hendes høje ambitioner og hendes lyst til konstant at blive bedre. Hun har i sine efteruddannelser blandt andet haft stor fokus på projektledelse, kommunikation, ledelse og coaching. Og hendes higen efter løbende at udvikle sig fagligt, bekræfter hendes holistiske tilgang til lederskab inden for sundhed- og omsorgsbranchen, vurderer hendes medarbejdere som også med slet skjult stolthed fremhæver, at Hanne har arbejdet sig op igennem systemet, og at det er lidt specielt at opleve en kvindelig markant leder i en så benhård branche som privathospitalsmarkedet er.
Pia Block Møller, som er hospitalets bogholder, forklarer om sin chef:
”Det er tydeligt, at hun har en stor interesse inden for coaching og ledelse. Hun er nemlig både omsorgsfuld som en ven, men samtidig også er klar i spyttet, når der skal tages en beslutning,” siger hun og bliver suppleret af akkrediteringskoordinator på hospitalet Karin Christiansen:
”Nej, der er ingen slinger i valsen. Det første der kommer til mig, når jeg tænker på Hanne, er dette citat; Jeg går foran, bag ved, og ved siden af mine medarbejdere”.

De 70 medarbejdere er en stor familie
På hospitalet har Hanne Zingenberg det overordnede ansvar for blandt andet driften, udviklingen og økonomien. Hun leder omkring 70 medarbejdere, som hun betragter som en stor familie, og det kommer også til udtryk, når sygeplejerske teamleder Lena Åkesson fortæller om en kold november aften, hvor hun skulle ned på gaden for at hente mad:
”Jeg falder og lander uheldigt på min skulder, og jeg kan straks mærke, at der er noget helt galt,” forklarer hun. Hun griber efter sin telefon og ringer som det første sin chef Hanne op:
”Og der gik ikke mere end ti minutter, så sad jeg i Hannes bil på vej mod Gentofte Hospital”.
Instinktivt var det Hanne Zingenberg, som var den første person, som Lena kom i tanke om, da hun stod og havde brug for hjælp.

Crossfit og malerier
Fritiden bruger Hanne Zingenberg til at samle tankerne og rense hovedet. Det gør hun blandt andet ved at være en ivrig crossfit-udøver og ved at udforske og udfolde hendes kreative sider som maler.
”Jeg begyndte at interessere mig for at male, da jeg forelskede mig i et maleri, men syntes at prisen var en lille smule høj. Derfor købte jeg staffeli, pensler og farver og påbegyndte et stort maleri inspireret af det, som jeg havde forelsket mig i kort forinden”. 

Faktaboks:
Veluddannet hospitalschef
Hanne Zingenberg er bosiddende i Gentofte og lever sammen med IT-chef Henrik Andersen. Fra et tidligere forhold har hun tre voksne børn – og et barnebarn. Hanne beskrives af sine omgivelser som værende et familiemenneske med overskud og stor rummelighed.
Hun er oprindeligt uddannet som advokatsekretær og senere som lægesekretær. Hun har blandt andet også gennemført en projektlederuddannelse i forretningsfilosofien LEAN og forløb omkring virksomhedsøkonomi, organisation, ledelse og samarbejde på Merkonomuddannelsen på Niels Brock. Og sideløbende med sin karriere har hun sørget for hele tiden at videre- og efteruddanne sig. Hun har netop afsluttet en projektlederuddannelse (PRINCE2) på Rovsing Business Academy. Tidligere har hun blandt andet gennemført ”Arbejdsmiljøorganisationens arbejdsmiljøuddannelse”, ligesom hun har afsluttet uddannelsen ”Systemisk Coach” hos Attractor, Rambøll Management og en bacheloruddannelse i ledelse via Ingeniørhøjskolen i København. Og i slutningen af marts sætter hun sig på skolebænken igen, hvor en uddannelse i bestyrelsesarbejde venter. 

Billeder i høj opløsning af Hanne Zingenberg kan downloades nederst på siden. 

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • health care
  • omsorg
  • privat aktør
  • privatisering
  • velfærd
  • velfærdsydelser
  • hospital
  • hospitaler
  • privathospital
  • privathospitaler
  • privathospitalet danmark
  • forenede care
  • sundhed
  • pleje
  • hospitalsvæsenet
  • sundhedsvæsenet
  • charlottenlund
  • gentofte
  • hospitalsydelser

Relateret materiale