Nyhed -

Kom med til stort sommermarked på Bøgeskovhus

Lokalcenter Bøgeskovhus i Viby J. inviterer for tredje år i træk alle til plejecenterets traditionsrige sommermarked lørdag den 17. juni. 

Det er ved at udvikle sig til en hyggelig og fast tilbagevendende tradition: Lokalcenter Bøgeskovhus, som Forenede Care driver i Viby ved Aarhus, afholder nemlig for tredje år i træk sit store sommermarked, hvor alle er velkomne til at kigge forbi, gøre en god handel og nyde et par hyggelige timer.

”Det plejer at være en skøn dag, hvor beboere, personale og pårørende nyder nogle dejlige timer sammen med alle de gæster, som har lyst til at lægge vejen forbi markedet. Noget af det nye i år er, at vi har flyttet sommermarkedet til en lørdag, hvor vi tidligere har afholdt det på en tirsdag. Det håber vi blandt andet, giver flere børnefamilier muligheden for at være med på dagen,” forklarer aktivitetsmedarbejder på Bøgeskovhus Helle Brændstrup.

Kagekonkurrence, musik og loppemarked
Plejecenteret har således åbnet dørene til sommermarkedet mellem klokken 10 og 15, og i år stiller flere kræmmere i højt salgshumør deres boder op foran plejecenteret, der vil være et markedstelt med musik og underholdning, et stor lotteri med flotte præmier, rickshaw-kørsel, fiskedam for børnene, tøjsalg ligesom ”Cafe Bøgen” serverer lækkerier til ganen.

”Der vil også være besøg af en hest, og vi afholder også en kagekonkurrence, hvor alle i starten af sommermarkedet kan indlevere et bud på en god og velsmagende kage, som senere vil blive bedømt af et hold smagsdommere,” siger Helle Brændstrup, som fortæller, at alle er meget velkomne på dagen:

”Alle skal være meget velkomne. Vi afholder løbende gennem året forskellige slags åbne arrangementer på plejecenteret. Men sommermarkedet er noget ganske særligt. Her har vi nemlig blandt andet mulighed for, at alle generationer kan være sammen i nogle timer og hygge sig sammen med plejecenterets beboere og personale. Både indenfor og udenfor lokalcenteret. Og overskuddet fra dagen går til oplevelser for beboerne i de kommende måneder. Så kom meget gerne og få en god lokal oplevelse,” siger hun med et smil.

Billeder i høj opløsning kan sammen med programmet for sommermarkedet downloades fra nederst på siden. 

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • health care
  • omsorg
  • plejecenter
  • privat aktør
  • privatisering
  • velfærd
  • velfærdsydelser
  • ældre
  • ældrepleje
  • ældreplejen
  • sommermarked
  • viby j
  • viby
  • aarhus
  • lokalcenter bøgeskovhus
  • bøgeskovhus
  • forenede care

Regions

  • Midtjylland