Pressemeddelelse -

Bovrup-Kartoteket genudgivet. Årets julegaveideologi.

Kort efter befrielsen i maj 1945, beslaglagde modstandsbevægelsen Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderpartis medlemskartotek.

Beslaglæggelsen fandt sted i tidligere partifører af DNSAP og læge Frits Clausens hjem på Varnæsvej nr. 769 i Bovrup, Sønderjylland.

Modstandsbevægelsens utilfredshed over myndighedernes håndtering af retsopgøret efter den tyske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945, førte til at kartoteket i 1946 illegalt blev publiceret i trykt bogform og distribueret ved gadesalg.

Den berygtede udgivelse, der i dag kendes som Bovrup-Kartoteket har siden 1946 været klausuleret af myndighederne. Trods juridiske sanktioner, kan eksemplarer af bogen i dag frit erhverves til anseelige priser på online markedspladser som Den Blå Avis og Bruun Rasmussen Kunstauktioner, såvel som i velassorterede antikvariater.

Efter mere end 70 år, ser et genoptryk af kartoteket nu dagens lys.

Genudgivelsen er tro mod det originale layout og oplistede indhold af DNSAP’s medlemmers navn, beskæftigelse, adresse, fødselsdato og indmeldelsesdato. Kartoteket er indtastet af freelance arbejdsstyrker i Etiopien, Pakistan og Bangladesh og rettet for datidens tryk- og slåfejl. Ingen af de i alt 22.509 personer er udeladt, på den brogede flok af landmænd, grosserer, tryllekunstnere, plejere på sindssygehospitaler, beboere på afholdshjem, politibetjente og pølsemagere osv., der moralsk stillede sig til nazismens disposition.

Genudgivelsen af Bovrup-Kartoteket fås i to udgaver, København og Hele Landet. Bøgerne kan købes online på BOVRUPKARTOTEKET.DK, til henholdsvis 299 kroner og 379 kroner inkl. forsendelse.

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • danmark besat
  • besættelsestiden
  • danske nazister
  • adolf hitler
  • nazisme
  • dnsap
  • frits clausen

Regions

  • Hovedstaden

Forlaget af 1946 IVS udgiver historiske bøger og tidsskrifter.