Pressemeddelelse -

Rådighedsproblemer?: FTF-A melder hus forbi

Dansk Arbejdsgiverforening(DA) bringer i dag en historie om, at a-kasserne ikke sanktionerer dagpengemodtagerne nok. Ifølge historien, som bringes i DA’s elektroniske nyhedsbrev Agenda, skulle dagpengemodtagere ikke få sanktioner fra a-kassen på trods af, at jobcentercheferne oplever, at de ledige ikke lever op til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er ikke et billede, FTF-A genkender – tværtimod. Formand for FTF-A, Ghita Parry, siger i en kommentar til DA’s historie:

”Jeg bliver ærgerlig, når jeg læser den historie, DA har lavet. Det stemmer i hvert fald ikke overens med den virkelighed, vi kender i FTF-A. Du får et indtryk af, at jo flere sanktioner, vi som a-kasse giver, jo bedre er vi til vores arbejde. Det er noget sludder. Vores medlemmer vil hellere have et job end dagpenge. Derfor søger de selvfølgelig med lys og lygte efter et arbejde, og gør dermed som de skal ifølge reglerne. Det er årsagen til, at vi ikke giver ligeså mange sanktioner som i nogle af jobcentrene – vores medlemmer står simpelthen til rådighed.”

”Jeg er fuldstændig uforstående over for jobcenterchefernes udmelding om, at a-kasserne ikke sanktionerer nok. Derfor vil jeg opfordre dem til, at de henvender sig direkte til FTF-A, hvis de har mistanke om at et af vores medlemmer ikke skulle stå til rådighed. Men indtil videre kan jeg bare sige, at FTF-A aldrig fået sådan en henvendelse.”

”FTF-A administrerer vi efter, at vores ledige medlemmer selvfølgelig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i deres seneste rådighedstilsyn ikke fundet fejl. Den eksterne revision har i de årlige stikprøver ikke fundet fejl, og heller ikke vores egen interne tilsyn har fundet fejl. Kort sagt, må vi bare melde hus forbi.”

Kontakt:

Kommunikationschef
Troels Nipper Nielsen
Tlf.: 28 55 84 52 / tnn@ftf-a.dk

Formand for FTF-A
Ghita Parry
Tlf: 24 25 78 03 / gp@kost.dk

Emner

  • Økonomi

Kategorier

  • ledig
  • ghita parry
  • ftf-a
  • dagpenge
  • a-kasse

FTF-A er en af landets største a-kasser med over 140.000 medlemmer, der kommer fra en række forskellige brancher inden for FTF-området. FTF-A er a-kasse for blandt andet Kost & Ernæringsforbundet, Finansforbundet, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Politiforbundet og Centralforeningen for Stampersonel.

Kontakt

Troels Nipper Nielsen

Pressekontakt Kommunikationschef Pressekontakt, pressemeddelelser, debatindlæg, Twitter, nyhedsbreve 28 55 84 52