Pressemeddelelse -

GAM3 inviterer til konference om gadeidræt og ungdomskultur

- Hvad kan gadeidrætten? Hvordan udnyttes dens potentialer bedst muligt? Og hvad med pigerne? Få svarene, når GAM3 inviterer til konference.

Ungdomskulturen har efterhånden været i opbrud i en del år, hvis ikke altid. I teenageårene forlader de unge i stigende grad de etablerede tilbud og går nye veje i deres søgen efter fleksibilitet og medbestemmelse. Når gadeidrætten er bedst, tilbyder den begge dele. På konferencen vil vi stille skarpt på, hvordan fællesskabet omkring den fysiske bevægelse på asfalten udfoldes bedst muligt. Vi vil høre om, hvordan stål og beton kan understøtte de bløde værdier, om et udfordret frivillighedsbegreb, og om hvordan nødden omkring pigedeltagelsen kan knækkes. For at gøre konferencen mere vedkommende, har vi indlagt god tid til networking og et løsningsgalleri, hvor du kan møde 10 succesfulde gadeidrætsorganisationer.
 
Hvad kan gadeidrætten, og hvordan udvikles dens potentialer bedst muligt? Dette spørgsmål vil konferencen søge at besvare i løbet af en tætpakket eftermiddag. Deltag i konferencen, giv dit besyv med og bliv inspireret.

Program

Kl. 12:00-13:00
Nyd en frokost og hils på din sidemand

Kl. 13:00-13:25
Hvor er gadeidrætten på vej hen? Bliv opdateret på initiativet for at skabe en paraplyorganisation for gadeidrætten.
v/ Simon Prahm, medstifter og direktør i GAM3
Kl.
13:25-13:55
iGenerationen - et inspirationsoplæg om unge anno 2010'erne
v/ Katrine K. Pedersen, ekspert i kommunikation og trends
Kl.
13:55-14:15
Fra drøm til virkelighed i Haderslev
v/ Morten Hansen, Stifter af SkateCity
Kl. 14:15-14:35
Mødesteder for fysisk aktivitet i byrummet
v/ David Bülow, Arkitekt MAA, Primus Arkitekter
Kl. 14:35-15:15
Løsningsgalleri og forfriskning:
Snak med nogle af de bedste aktører inden for gadeidræt
Mød bl.a. PingOut, Slackline Aarhus og Royal Copenhagen Skate.
Kl. 15:15-15:45
Gadeidræt i udsatte boligområder
 v/ Bjarne Ibsen, professor, Syddansk Universitet
Kl. 15:45-16:05
Succesfulde fodboldpiger på Nørrebro
  v/ Signe gammelgård, Nørrebro united, & Maria Holmstrøm, City Girlz Street Soccer
Kl. 16:05-16:25
Hvordan får vi pigerne til at bruge byens baner?
v/ Ane Rottbøll Jørgensen, projektmedarbejder By X
Kl. 16:25-16:30
Afrunding
Kl. 16:30-17:00
Networking og forfriskning

Læs om de enkelte oplæg og oplægsholdere her

PRAKTISK INFORMATION
Tidspunkt: Tirsdag 18.6.2013 kl. 12.00 - 16.30  
Sted: StreetMekka, Enghavevej 82 D, 2450 København SV  
Tilmelding:  Tilmeld dig på GAM3.dk/konferencetilmelding - senest 11. juni 2013
Pris: 150 kr. inkl. frokost og forfriskning
 
Konferencen afvikles i samarbejde med Realdania.
 
Yderligere information:
Tilde Kjær, Kommunikationsansvarlig
Tlf. 2297 0811. Email: tilde@GAM3.dk

Emner

  • Sport

Kategorier

  • gadeidræt
  • instruktører
  • realdania
  • trænere
  • uddannelse
  • your gam3
  • konference om gadeidræt og ungdomskultur
  • GAM3
  • StreetMekka
  • asfalt

GAM3 er en dansk baseret non-profit organisation, som i mere end 10 år har arrangeret gadeidrætsaktiviteter med særligt fokus på forebyggelse af konflikt og marginalisering. I 2013 arrangerer GAM3 aktiviteter i 32 udsatte boligområder over hele Danmark. På gadeplan har organisationen over 70 gadeidrætsinstruktører og 150 frivillige, der gør de mange aktiviteter på asfalten mulige at gennemføre. I 2010 slog GAM3 i samarbejde med Københavns Kommune portene op for den første indendørs gadeidrætsfacilitet – et StreetMekka – hvor de unge i københavnsområdet kan dyrke deres passion for den uformelle idræt året rundt.