Pressemeddelelse -
Hyldest til gadekulturen og de frivillige på asfalten
Kendte basket aficionados var med, da gadekulturens hovedkvarter, GAME KBH, i weekenden fejrede fødselsdag og hyldede de 30 unge, som har bestået GAMEs Playmaker uddannelse.
Der har været smæk på i weekenden i GAME KBH, som folkemunde kalder StreetMekka. Først fik 20 unge frivillige Playmakere overrakt diplomer, der beviser, at de nu er rustet til at drive gadeidrætten frem i deres eget boligområde, at tage lederskab i deres eget liv og være rollemodeller for børn og unge i boligområderne. Venner og familie så på, mens tidligere Playmaker og X-Factor vinder Anthony Lopez overrakte diplomerne.
Herefter blev 100 balloner pustet op, 50 lagkager lagt sammen, fire basket og street soccer turneringer fyret af og sågar dance- og rap battle var på programmet. For at støtte op om gadekulturen var kendte budt op til en show kamp. Basket aficionados såsom komiker, Anders Stjernholm, X-Factor vinder Anthony Lopez, Malkit Singh, Thomas Bilde og landsholdsspiller Ida Tryggedsson gav den gas på asfalten.
Emner
- Sport
Kategorier
- game kbh
- rap battle
- dance battle
- street soccer
- street basket
- game
- x-factor anthony
- thomas bilde
- malkit singh
- anders stjernholm
GAME er en dansk baseret organisation, som arrangerer åbne træninger i gadeidræt i boligområder over hele Danmark samt i et gadeidrætshus i København. På gadeplan har GAME over 100 gadeidrætsinstruktører og 150 frivillige, der gør de mange aktiviteter på asfalten mulige at gennemføre. GAME arbejder også i Libanon.