Gå til indhold
Smart samling fra Geberit runder en milliard eksemplarer

Pressemeddelelse -

Smart samling fra Geberit runder en milliard eksemplarer

I mange år var arbejdet med rør altid lig med svejsning eller pakning af gevind. Men med en gennemarbejdet og innovativ idé ændrede Mapress det billede. For med Mapress pressefittings blev det både hurtigt og sikkert som aldrig før at samle rør, og den løsning tog installatørerne til sig. I en sådan grad, at Geberit nu har produceret en milliard fittings i systemet.

Fra en begyndelse med et mere ydmygt udvalg har Geberit udviklet Mapress til et imponerende produktkatalog med fittings, som tilgodeser rør, der skal føres i alle tænkelige vinkler. Gennem blandt andet muffer, bøjninger, t-stykker og kryds kan både gasser og væsker føres sikkert frem med Mapress. Samlingerne produceres i kobber, rustfrit stål, el-forzinket samt den særligt hårdføre CuNiFe, og nu tæller kataloget over 70 forskellige Mapress fittings.

Samlingspunkt i dansk sanitet

Der er god grund til, at Geberit Mapress er danske installatørers foretrukne løsning som pressesamling af rør. Med Mapress er tætte, sikre samlinger på alle slags rør aldrig mere end et klik og et pres væk. Det smarte samlingspunkt forkorter installationstiden betragteligt, samtidig med at sikkerheden øges.

”Systemet er fuldstændigt gennemtestet og optimeret til at være lige til at gå til for installatørerne. Når man først har haft en Mapress fitting i hånden en gang, vil man aldrig være i tvivl om den kvalitet, der er i produktet. Hver eneste gang, vi laver en justering eller tilføjelse, gavner det hele systemet og derved installatørerne, der arbejder med det,”siger Nils Overgård, der er produktchef hos Geberit.

Nils Overgård peger på installatørernes tillid til Mapress som nøglen til seriens succes. Den tillid har Mapress opbygget gennem mange år ved at være et holdbart, alsidigt og pålideligt produkt, forklarer han. Hvilket bakkes op af det milliardstore antal, Mapress nu er produceret i for at følge med efterspørgslen.

Samarbejdet giver igen

Hos Geberit, der har produceret vvs-artikler i mere end hundrede år, oplever man et stigende behov for rådgivning og sparring på projekter fra kunder og samarbejdspartnere. Produktudvikling og jagten på den næste smarte løsning, der sparer tid og arbejdsgange for installatørerne, forbliver et fokuspunkt, men rådgivning fylder samtidig mere og mere.

”Vi bidrager med rådgivning om lovgivning, ekspertise i sikkerhed og innovative produkter. Eksempelvis findes der på drikkevandsområdet så mange love og direktiver, at en installatør nærmest skal være jurist for at kunne følge med. Derfor afholder vi arrangementer som eksempelvis vores brugsvandsseminar, hvor installatørerne kan få den nyeste viden på området.” siger produktchefen.

Foto: Geberit Mapress har længe været en særdeles populær fitting blandt installatører. Nu runder Mapress en vild rekord med produktionen af fitting nummer 1.000.000.000.

Yderligere oplysninger:

Vedr. produkter: Karin Busk Thygesen, Geberit, tlf. 86 74 10 86, mail

karin.buskthygesen@geberit.dk

Related links

Emner

Kategorier


Den globalt opererende Geberit Group, er europæisk leder inden for sanitetsprodukter. Geberit opererer som en integreret koncern med en stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande, hvilket giver enestående merværdi hvad angår sanitets teknologi og badeværelses keramik. Produktionen omfatter mere end 30 produktionsanlæg, hvoraf seks er beliggende i udlandet. Koncernen har hovedkontor i Rapperswil-Jona, Schweiz. Med mere end 12.000 ansatte i over 50 lande, genererede Geberit et nettoomsætning på 2,9 mia. CHF i 2017. Geberit-aktierne er noteret på SIX Swiss Exchange; Siden 2012 har Geberit-aktien været med i S MI (Swiss Market Index)

Kontakt

Anja Hellberg

Anja Hellberg

Pressekontakt Partner & kommunikationsrådgiver +45 2858 8076
Karin Busk Thygesen

Karin Busk Thygesen

Pressekontakt Marketingkoordinator +45 24 94 45 81

Innovative sanitetsløsninger til moderne badeværelser

Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi og badeværelseskeramik.
Produktionskapaciteten omfatter 26 produktionsanlæg, hvoraf de 4 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Med omkring 12.000 medarbejdere i over 50 lande genererede Geberit en nettoomsætning på 3,5 mia. CHF i 2021. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange. Geberits aktier har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Geberit
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum