Gå til indhold
Goodyear AERO – Et konceptdæk til selvkørende, flyvende biler
Goodyear AERO – Et konceptdæk til selvkørende, flyvende biler

Pressemeddelelse -

Goodyear AERO – Et konceptdæk til selvkørende, flyvende biler

Konceptdækket Goodyear AERO er et to-i-ét-dæk, designet til fremtidens selvkørende, flyvende biler. Konceptet vil fungere både som et dæk til at køre på vejene og et ”fremdrivningsmiddel” til at flyve hen over himlen.

”I mere end 120 år har Goodyear nærmest været besat af at forfølge innovation og opfindelser, virksomheden har indgået partnerskaber med de pionerer, der skaber forandring og nyopdagelser inden for transport”, siger Chris Helsel, Chief Technology Officer hos Goodyear. ”Sammen med mobilitetsvirksomheder, der kigger op i luften efter svaret på udfordringerne ved bytrafik og kødannelse, har vores arbejde med avanceret dækarkitektur og -materialer ført os frem til idéen om et hjul, der både kan bruges som almindeligt dæk på vejen og som et fremdriftssystem i luften.”

AERO-konceptet sammenfatter en række innovative egenskaber:

Multimodalt design: AERO er et multimodalt vippe-rotor-koncept. Det vil fungere som en drivaksel til at overføre og optage kræfter til og fra vejen på den traditionelle måde, og som et fremdriftssystem i luften til at give et løft i en anden retning. Med egnede køretøjer vil AERO kunne give fremtidens pendlere friheden til at bevæge sig problemfrit fra vejen op i luften.

Ikke-pneumatisk konstruktion: Konceptdækkets eger vil bidrage til at bære køretøjets vægt og fungere som rotorblade, der giver et løft, når dækket vippes. Dette unikke, luftløse dæk har en ikke-pneumatisk konstruktion, der er fleksibel nok til at dæmpe stød, når der køres på vejen, og stærk nok til at rotere ved de høje hastigheder, der kræves for at skabe et vertikalt løft.

Magnetisk fremdrift: AERO-konceptet vil bruge magnetkræfter til at skabe friktionsløs fremdrift. Det vil muliggøre de høje rotationshastigheder, der kræves for at drive køretøjet frem på jorden, og når hjulene er vippede, løfte det op i luften og drive det fremad.

Optisk registrering: AERO vil bruge lysbaserede, fiberoptiske sensorer til at overvåge vejforholdene, dækslitagen og om dækkonstruktionen er intakt.

Kunstig intelligens Konceptet vil også indeholde en indbygget A.I.-processor, der kombinerer information fra dækkets sensorer med data fra køretøj-til-køretøj- og køretøj-til-infrastrukturkommunikation. A.I-processoren vil analysere disse datastrømme og anbefale en fremgangsmåde – tillade et køretøj at gå i flyve- eller køretilstand – og identificere og løse eventuelle dækrelaterede problemer, før de indtræffer.

Selv om AERO udelukkende er et konceptdesign, er nogle af de indeholdte teknologier, som f.eks. et ikke-pneumatisk konstruktion og intelligente dækegenskaber, allerede udviklet af Goodyear, og andre kan blive grundlaget for nye idéer og eventuelt nye produkter i fremtiden.

”Goodyears koncepter har til hensigt at sætte gang i en debat om dæk og transportteknologi til et ny mobilitets-økosystem,” slutter Helsel.

Du kan også følge os på Twitter @Goodyearpress

Related links

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 64.000 personer og har 47 produktionssteder i 21 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.