Gå til indhold
Elite 4 in action
Elite 4 in action

Pressemeddelelse -

MultiTread™ forbedrer kilometertallet: Dunlop lancerer det helt nye Elite 4 i Europa

      • 24.000 km (over 15.000 miles) opnået i test af kilometertal – svarende til seks ture tværs over USA*
      • Dunlops MultiTread™-teknologi sætter turbo på kilometertal og håndtering
      • Nyt slidbanedesign giver bedre vådgreb og lavere vejstøj.

        Dunlop har lanceret det helt nye Elite 4 i Europa med teknologi, der forbedrer kilometertallet – en afgørende faktor på cruiser- og touringmarkedet.

        Elite 4, der indeholder Dunlops Multi-Tread™-teknologi (MT) i bagdækket, tilbydes i et bredt sortiment med seks fordæk og fire bagdæk, så det passer til en lang række forskellige modeller.

        Elite 4 med MT-teknologi i bagdækket fås i både bias- og radialversion. Det indeholder et robust, langtidsholdbart materiale i midten af dækket til at forlænge dækkets levetid og specialmaterialer i kanterne af slidbanen til at forbedre vejgrebet i svingene. Multi-Tread-teknologien er et særkende for Dunlop i denne sektor, designet til at levere både fremragende kilometertal og håndtering.

        Den mest iøjnefaldende fordel ved Elite 4 er det nye dækmønster. Mønstret med det aggressive design er en videreudvikling af Dunlops berømte retningsbestemte dækmønster, der oprindeligt blev præsenteret i Dunlops racerdæk. Det nye dækmønster har en stor kontaktflade og lange riller i slidbanen, der med mere gummi på vejen giver både et bedre vejgreb på tør vej og et højere kilometertal.

        Slidbanedesignet giver flere fordele. Først og fremmest hjælper de lange riller med at bortlede vand, så dækket får en bedre performance i vådt føre.

        For det andet er slidbanen designet til ensartet slidbaneslitage fra midten mod skuldrene for at bevare håndteringsegenskaberne i det lange løb. Og for det tredje er mønsteret i både for- og bagdæk designet til at reducere støjniveauet.

        Dmitri Talboom, European Product Manager hos Dunlop siger: ”I mange tilfælde vil motorcyklisterne kunne fordoble kilometertallet sammenlignet med de enkeltmaterialedæk, de tidligere har kunnet vælge imellem. Udover at passe til mange nye modeller kan Elite 4 også puste nyt liv i ældre motorcykler ved at øge kilometertallet, forbedre vejgrebet på både tør og våd vej, reducere støjniveauet og forbedre styreegenskaberne. Kæmpe fordele for både ældre og nyere maskiner.”

        En lang række teknologier

        Det er Multi-Tread-teknologien, der er hovedfordelen hos Elite 4, men andre teknologier kompletterer pakken. Dunlops kontinuerligt tvundne, sekskantede kanttråd – oprindeligt udviklet til Dunlops racerdæk – afstiver det nederste af dæksiden og giver motorcyklisten en suveræn fornemmelse i svingene såvel som en generel god køreoplevelse.

        I det brede Elite 4-sortiment findes også dæk til Honda Gold Wings. Med lanceringen af de nye teknologier i bagdækket er dækkets kilometertal forbedret fem procent i forhold til forgængeren Elite 3.

        *Test udført i marts 2016 med 130/70R18 og 180/60R16 Dunlop Elite 4-dæk på en 2007-model Honda® Gold Wing® GL1800. Målingerne af kilometertal kan variere afhængigt af kørestil og vejforhold.

        Elite 4, dækdimensioner

        Elite 4 Bias, fordæk
        Dimensioner   Hastighedsindeks
        130/90B16     73H
        130/70-18      63H
        100/90-19      57H
        110/90-19      62H
        80/90-21        48H

        Elite 4 Bias, bagdæk
        Dimensioner   Hastighedsindeks
        170/80B15     77H
        150/80B16     77H
        160/80B16     80H

        Elite 4 Radial, fordæk
        Dimensioner   Hastighedsindeks
        130/70R18     63H

        Elite 4 Radial, bagdæk
        Dimensioner   Hastighedsindeks
        180/60R16     80H

      • Du finder yderligere oplysninger om Dunlop Europe på www.dunlop.eu. Du kan også følge os på Twitter @DunlopMoto

Related links

Emner

Kategorier


Om Dunlop Europe

Dunlop Europe er en af verdens førende producenter af high performance- og ultra high performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsporten. Dunlop Europe er teknisk partner for Suzuki Endurance Race Team, Honda Racing og GMT94 Yamaha i Endurance Racing, Kawasaki og Team HRC i MXGP samt officiel leverandør dækleverandør til FIM Moto2 og Moto3 World Championship.

Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug.

Der sad Dunlop Europe-dæk på den cykel, der vandt det første 500cc-mesterskab for motorcykler i 1949, og vores dæk har domineret serien i de følgende årtier. I 1991 vandt en cykel med Dunlop Europe-dæk den første af tre på hinanden følgende World Superbike-titler, og i 2008 vandt Marco Simoncelli Dunlop Europe’s 200. 250cc GP-sejr i træk, en serie, hvor Dunlop Europe har opnået 17 verdensmesterskaber. I 2010 blev Dunlop Europe eneleverandør af dæk til Moto2, og Moto3 fulgte efter i 2012, og partnerskabet med Dorna om fortsat at levere dæk til de to vigtigste MotoGP-løbskategorier blev fornyet fra 2015 og fremad.

Endurance-løb har været domineret af Dunlop Europe-teams og -kørere, og Dunlop Europe har vundet 10 ud af 12 Endurance World Championship-titler siden 2002, mens alle John McGuinness’ Isle of Man TT-sejre er blevet vundet på Dunlop Europe-dæk. Dunlop Europe har sejret i alle de store motorcykel-mesterskaber – lige fra GP World Championships til Isle of Man TT, fra World Superbike og Supersport til World Endurance, og Dunlop Europe har opnået tilsvarende succes inden for motocross og andre off-road-mesterskaber.

De nyeste Dunlop Europe-vejdæk er som standard monteret på motorcykler fra førende producenter, såsom Honda, Kawasaki, KTM, Ducati, Yamaha, Harley-Davidson og Suzuki.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.