Pressemeddelelse -

Google: Stem din favorit-Doodle til tops

Engagementet under sommerens Doodle4Google-konkurrence har været kollosal. Over 10.000 bidrag er det blevet til på nordisk plan, herunder tusindvis af tegninger fra deltagere i Danmarks største fodboldturnering Dana Cup i Hjørring. Med iver og kreativitet har børn og unge kastet sig ind i kampen om det bedste bud på et redesign af Google-logoet og deltagelse i konkurrencen om at blive vist på Googles nordiske søgemaskiner for en dag.

 

Afstemning frem til 28. august

Nu åbner finalen, hvor hovedpræmien udover at få vist sin tegning millioner af gange som officiel Google doodle, er 10.000 kroner til vinderens fodboldklub, skole eller velgørenhedsorganisation, en Samsung Galaxy tablet og en Samsung Nexus mobiltelefon. Fem danske bidrag er med i finalefeltet og har allerede sikret sig hver en Samsung Galaxy tablet.

Afgiv din stemme på: www.google.dk/d4g frem til den 28. august.

10.000 deltog i konkurrencen

Opfordringen om at “krusedulle” for Google skete under sloganet: Jeg elsker….  og det store engagement har de seneste uger voldt Googles jury frydefulde kvaler. Hvordan vælger man lige blandt titusinde kærlighedserklæringer? Alligevel er det lykkedes at finde frem til 20 finale-doodler, fem fra hvert land, der nu er oploadet til afstemning.

Fantasi og kunstneriske evner

Googles Doodle turné førte Doodle4Google vognen gennem Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor teamet besøgte landenes største fodboldturneringer for unge. “Brug fantasi og kunstneriske evner”, lød opfordringen – og den var der mange, der fulgte enten på den opsatte digitale grafittivæg eller via papir og blyant. Turneringerne var foruden Dana Cup, Helsinki Cup, Gothia Cup og Norway Cup. Ikke alene repræsenterer de Nordens største turneringer, men besøges af spillere fra hele verden. I Dana Cup i Hjørring deltog over 40 nationer, i svenske Gothia Cup det dobbelte.

 

Se de 20 finalister her: www.google.dk/d4g

For mere information og videoer knyttet til Doodle 4 Google: www.google.dk/d4g

Fakta:

Doodle 4 Google er en tegnekonkurrence, som inviterer børn og unge til at påvirke Googles logo for en dag. Deltagerne opfordres til at bruge kreative og kunstneriske evner, og vinderen får sit logo vist på Googles nordiske søgeside for en dag.

Det er ikke noget nyt i at Googles logo skifter udseende på søgesiderne. Kendte personligheder eller højtider fejres ofte gennem krusedullerne, som er et redesignet Google-logo. Den første doodle blev udviklet i år 2000, og siden har mere end 300 amerikanske og 700 internationale doodler været vist på Googles søgesider.

 

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • konkurrence
  • logo
  • danacup
  • doodle
  • doodle4google

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Kirsten Dinesen

Pressekontakt +4522170339

Relateret materiale