Nyhed -

Strategisk Indkøber - teknisk handelsvirksomhed

Internationalt indkøb

GPA Flowsystem er en succesfuld handelsvirksomhed indenfor rørsystemer, der leverer såvel komponenter som samlede løsninger af høj kvalitet til byggeriet og industrien. En forudsætning for succesen er et effektivt og forretningsorienteret indkøb. Hovedparten af de pt. ca. 6.500 varenumre som lagerføres kommer fra ca. 25 europæiske leverandører.

Du er den eneste indkøber i den danske organisation og derfor er det vigtigt, at du udvikler og vedligeholder såvel procedurer og rammer så bl.a. de interne sælgere kan disponere selvstændigt. Du arbejder sammen med dine svenske indkøbskollegaer som også køber ind fra en stor del af de samme leverandører. Du er med til at vedligeholde det stærke leverandørnetværk og via leverandøropfølgning sikre at kvalitet og OTD er som aftalt.

Du får ansvaret for generelt at optimere alle vareindkøb. Dvs. aftaler, rammer og priser for det løbende indkøb samt ved større projekter at forhandle særlige vilkår. Du varetager selv alle praktiske opgaver omkring indkøbet.

Du får i omegnen af 10–15 rejsedage pr. år i forbindelse med leverandørbesøg og messedeltagelse. Messerne skal bl.a. bruges til, at du er med til at identificere nye produkter og leverandører, som kan supplere det eksisterende produktprogram.

Dit ansvarsområde omfatter desuden at sikre de rigtige priser, i systemet, at prisstrukturen er gennemtænkt og optimeret, samt om der er den nødvendige produktinfo til rådighed fra leverandørerne i form af billeder, datablade m.m.

Endelig skal du bl.a. med henblik på at justere de optimale lagerbeholdninger løbende analysere på udviklingen indenfor de enkelte produkter og leverandører.

Du får en bred kontaktflade i den danske organisation til bl.a. sælgere, lagerchef og projektberegnere. Du refererer til den adm. direktør og skal som en del af ledergruppen være med til at videreudvikle hele forretningen.


Selvstændig og resultatorienteret

Du har en relevant uddannelse inden for indkøb og solid praktisk erfaring med internationalt indkøb – gerne fra en handelsvirksomhed (BtB). Du skal også have interesse og flair for tekniske produkter.

Du er en god forhandler, der selvstændigt kan gennemføre prisforhandlinger og dine kommunikations- og samarbejdsevner er gode, så du kan være med til at få såvel det interne samarbejde i koncernen som det eksterne med leverandører og kunder til at glide problemfrit.

Du trives med såvel det overordnede ansvar som med de lavpraktiske opgaver i dagligdagen. Din arbejdsstil er struktureret og systematisk og du er vant til at arbejdsopgaverne fra tid til anden kan kræve en ekstra indsats.

Du kan begå dig på engelsk, og hvis du har lidt kendskab til svensk og tysk, vil der være en fordel.

Dine IT evner er gode og du har nemt ved at strukturere, analysere og skabe overblik i større datamængder.

Du tilbydes en selvstændig og meget vigtig rolle i en ambitiøs og succesfuld handelsvirksomhed hvor indkøbsdelen er en del af kerneforretningen.

Ved at vælge GPA Flowsystem som din nye arbejdsgiver sikrer du dig en ansættelse i en solid og tryg virksomhed, hvor tillid og respekt er i højsædet. I GPA Flowsystem arbejdes der med langsigtede mål og der lægges vægt på åbenhed, en fri omgangstone, humor og ”frihed under ansvar”. Som medarbejder vil du opleve trygheden fra den store virksomhed med den lille virksomheds fleksibilitet og muligheden for selv at påvirke din hverdag.

Hertil kommer grundig introduktion, deltagelse på messer, engagerede kollegaer og et stærkt produktprogram fra førende europæiske producenter.

Aflønning består af god fast løn, fælles bonus, pension, sundhedssikring m.m.

Søg stillingen her: 

For mere information:

Christian Bonde

Partner
Tlf.: +45 4027 5900

http://kar.co.com/jobopslag/strategisk-indkoeber-teknisk-handelsvirksomhed-gpa-flowsystem-as/

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • ledigt job
  • leverandører
  • handelsvirksomhed
  • leverandørnetværk
  • lagerbeholdninger
  • indkøber

Kontakt

Martin Parker

Pressekontakt Adm. Direktør +45 21 43 35 52