Pressemeddelelse -

Sådan øger du salget med social proof

Marketers anvender social proof som en taktik for at øge sin konverteringsrate. Rent psykologisk, så påvirker det konsumenternes købsadfærd i en positiv retning, hvis de kan se, at andre har handlet her før, altså taget samme beslutning, og har været tilfredse med deres købsoplevelse. Det er altså et salgsfremmende element, hvis man anvender det korrekt.

Det er derfor store virksomheder og marketers anvender social proof som en integreret og naturlig del af deres webdesign og markedsføring.

Sådan anvender Amazon social proof:

social proof amazon

Social proof kan også illustreres på en anden måde.

Forestil dig, at du er på ferie. Du er taget til… Lad os sige Mallorca. Det er aften og du begynder så småt at blive sulten. Du er derfor på udkig efter en restaurant, hvor du kan nyde et måltid.

Der er (heldigvis) mange restauranter at vælge imellem, dog har du ikke været i området før, så du har ikke et specifikt “stamsted” eller nogle erfaringer med maden i området. Du går rundt og leder.

Hvilken restaurant går du ind på?

  • Restaurant A) Lokalerne ser store ud og der er plads til mange. Der er kun ét bord som er optaget, hvilket betyder, at der er mange ledige pladser. Du ser et par tjenere, som står og kukkelurer over i hjørnet.
  • Restaurant B) Her fornemmer du hurtigt, at der er travlt. Et hurtigt øjekast siger dig, at cirka 80% af alle borde er optaget, da der er mange gæster. Folk griner og ser glade ud. Du ser også et par borde med skiltet “reserved” på.

Jeg kender godt svaret. Jeg var også gået ind på “Restaurant B”.

Ovenstående forestilling kan understøttes med fakta:
1) Over 70% af amerikanerne siger, at de har undersøgt produktanmeldelser, før de har foretaget et køb. Kilde

2) Ca. 63% af alle konsumenter er mere tilbøjelige til at foretage et køb på en hjemmeside, hvis der er anmeldelser af produktet. Kilde

social proof

Grunden til at social proof overhovedet eksisterer, er, at vi bliver påvirket af omverden og vores omgangskreds. Man kan sammenligne mennesket med “flokdyr”, ment på den måde, at vi konstant bliver påvirket af andres beslutninger. Vi lærer, hvad man skal gøre og hvad man ikke skal gøre.

Vi ser, hvad andre gør og hører om deres oplevelser. Det kan både være positivt og negativt. Derfor gør vi tit som flertallet og dem, som vi kan sammenligne og identificere os selv med.

Sådan bruger den smarte webshopejer social proof

Bid mærke i den sidste sætning: “...som vi kan identificere os selv med”. Du har helt sikkert før handlet på en webshop, hvor du har lagt et produkt i kurvet. Hernæst er der kommet en lille pop-up frem, hvor der står:

Kunder, som købte dette produkt {produktet, du lige har lagt i kurven}, købte også disse produkter”.

Hov. Nu bliver vi altså sammenlignet med andre, som har foretaget samme handling som os selv. Hvorfor dog det? Der er tale om et forsøg mersalg, da man gør konsumenten opmærksomhed på, hvad andre har gjort, der minder om en selv. Det behøves ikke nødvendigvis at være en pop-up, produkterne kan også være vist nede i bunden af hjemmesiden.

Social proof er et utrolig indflydelsesrigt og salgsfremmende værktøj. Men har man en negativ social proof (læs: negative anmeldelser) så kan det være med til at dræbe dit brand og hele din forretning.

Nu har du forhåbenligt en god fornemmelse af, hvad begrebet social proof betyder. Lad os se på de forskellige typer, som der findes.

5 typer af social proof:

  • Ekspert social proof: Er når dit produkt eller virksomhed får anerkendelse fra en troværdig og relevant ekspert. Et eksempel kunne være, hvis du ejede en restaurant og et stort “madmagasin” skrev positive anmeldelser omkring stedet og den udsøgte mad, du serverede. Det kan også være noget så lavpraktisk som en udtalelse på Facebook eller Twitter.
  • Celebrity social proof: Når en kendt person anvender – og er glad for – dit produkt, eller at du blot får “anerkendelse” fra kendiser. Her skal man dog altid tænke sig en smule ekstra om, før man selv opsøger disse kendte personer. Kan du stå inde for den kendte person? Er personen i takt med dit brands værdier? Er der risiko for at personen kommer ud i noget snavs? Så vil det skade dit brands image. Man skal derfor finde en person, som er i takt med sit brands værdier. F.eks. anvender Nike fodboldspilleren Cristiano Ronaldo, hvilket er et godt match mellem product og celebrity.
  • User social proof er når en virksomheds brugere/kunder anmelder produktet/virksomheden. Læser man anmeldelser på en webshop fra tidligere kunder, så er der tale om user social proof. Driver du f.eks. en Shopify Webshop, så kan du bruge appen appen “Yotpo” til at lade dine kunder anmelde dit produkt.
  • Wisdom of the crowds Denne form for social proof er når store grupper – tusinde eller millioner – anmelder eller anderkender ens produkt. I sin markedsføring kan der stå: “Gør som 20.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev”. Det er et kvalitetsstempel, når man viser, at mange allerede har tilmeldt sig eller anvendt ens service.
  • Wisdom of friends er når ens venner eksempelvis liker et andet brand. På de sociale medier er dette meget udbredt. I brugen af Facebook annonceringen kan man vælge at vise: “Charlotte og 42 af dine venner synes godt om [Navn på Facebooksiden].” Det er også en naturlig del af mange webdesigns, hvor man kan anvende diverse widgets, herunder Facebook’s “Page Plugin” (Som hed “Like Box” før), som viser, hvor mange af ens venner, der synes godt om hjemmesidens tilhørende Facebookside.

Man kan altså implementere og anvende dette salgsfremmende værktøj på mange måder i sin markedsføring og på sin hjemmeside. Det er blot vigtigt, at det bliver en naturlig og pæn del af dit webdesign. Hvis du ønsker, at vi skal finde ud af, hvordan du på bedst muligt vis får glæde af social proof, så tøv ikke med at kontakte os – det er helt uforpligtende.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Grafikr er et datadrevet webbureau, der har fokus på resultater og brugervenlighed. Vi lægger en stor dyd i at kunne levere det rette webdesign og grafisk design, der passer til din målgruppe.

Kontakt

Erik Jeppesen

Pressekontakt Partner