Børn og sikkerhed - Lola Jensen fortæller

”Jeg er bange for, at der kommer en indbrudstyv igen – ligesom i sidste uge.” Børns eventuelle angst som følge af et indbrud i hjemmet skal tackles på den rette måde, og gøres det rigtigt kan man som forældre påvirke barnet til at føle sig langt mere tryg. Alarmhjælp har talt med familievejleder Lola Jensen, som giver sine bedste råd til samtalen om sikkerhed i hjemmet, når der er børn involveret.

En lettere grå mandag i marts får Alarmhjælp lov til at ringe Lola Jensen op for at stille hende et par spørgsmål omkring det, som for mange forældre kan være en svær samtale – nemlig samtalen om sikkerhed og tryghed i hjemmet. I de følgende tre indlæg vil vi give Lolas bedste råd videre til jer.

Gammel nok til at lære

Vores første spørgsmål til Lola handlede om, hvor gamle børnene skal være når man som forældre tager fat på snakken om de lidt tungere emner som indbrud og brand i hjemmet. Grunden til, at vi gerne ville vide netop dette var, at man som forældre heller ikke ønsker at skræmme sine børn, eller at børnene selv begynder at lave billeder inde i hovedet af uhyggelige ting.

Først om fremmest understregede Lola, at der er ikke nogen børn der skal være alene hjemme i mere end 10 min til et kvarter, hvis forældrene f.eks. lige skal hente lillebror. Hun fortsatte med at sige, at børn gerne skal være en 9-10 år før de er alene hjemme længe nok til at noget kan ske, hvor de er helt alene om det og ingen forældre er til stede.

I dag er de fleste børn på fritidshjem eller SFO, så det vil som oftest være sådan, at børnene kommer hjem enten sammen med deres forældre, eller hvor forældrene er kommet hjem, hvorfor de aldrig vil stå alene med et gennemrodet hus for eksempel. Frem til denne alder, er det vigtigt at beskytte børnene, fortæller Lola. Afslutningsvis til dette spørgsmål konkluderer hun, at man bestemt ikke taler med børn på fire år omkring tyveknægte i hjemmet, for det skal de slet ikke spekulere på.

Mange bekymringer

Børn er jo enormt nysgerrige, og efter et indbrud kan de voksne godt begynde at tage deres forholdsregler som f.eks. at installere en alarm eller at sætte flere låse på dørene i hjemmet, hvilket kan undre børnene. Til denne problemstilling foreslog Lola at tage det ned på et helt simpelt plan og blot sige: ”Ved du hvad, når vi ikke er hjemme, så er det rart at vide, at der er låst af.” Her skal man undlade at sige, at det er fordi vi havde indbrud to gange i sidste måned, og vi gider ikke have fremmede mennesker i vores hjem mere.

Da vi spørger Lola, om man simpelthen intet må sige omkring forebyggelse af indbrud, forklarer hun det rigtig godt og siger: ”Tænk hvis du skulle fylde deres hoveder hver morgen med bekymringer om, at nu håber jeg vi får handlet noget mad i dag uden salmonella. Jeg håber også, at jeg kommer hjem uden at være trafikdræbt. Jeg håber også, at jeg ikke jeg får en tagsten i hovedet når det er blæsevejr, det døde der nemlig to af sidste år. Så begynder de jo at blive bange for vejrudsigten, og tyveknægte, og for alle mulige voldsforbrydere.”

Man mærker tydeligt Lolas passion for sit arbejde, og det gør det blot endnu mere inspirerende at høre hendes råd, som vi håber, at I kan bruge. I næste artikel vil vi fortælle, hvad Lolas råd til forældre der skal bearbejde et indbrud sammen med deres børn er.