Indbrud i hjemmet - Lola Jensen fortæller

I sidste artikel tog vi fat på, hvor gamle børnene skal være for at må høre om de lidt tungere emner, når det kommer til sikkerhed i hjemmet. Denne gang tager vi tråden op, hvor vi efterlod den sidst og giver Lolas gode råd omkring samtalen med sine børn efter et indbrud videre til jer.

Alarmhjælp fortsatte det gode interview med Lola, som var meget passioneret om at fortælle og rådgive, hvilket vi håber I kan bruge og tage med jer ud i jeres egne familier.

Man skal lægge sig i midten

Såfremt uheldet er ude, og man har haft indbrud – ja, måske er man sammen med barnet kommet hjem til et gennemrodet hus, hvordan tackler man så dette, for at få barnet igennem det på den bedste måde?
Her er Lolas svar klart; man skal lægge sig i midten. Selvom man er den voksne, bliver man naturligvis chokeret i nuet, når man står foran sit gennemrodede hus, men her skal man prøve om man kan samle sig lidt sammen, og Lola foreslår, at man kunne sige følgende: ”Åh for pokker, hvor er det altså irriterende når nogen ikke kan holde sig fra andre folks ting.” På denne måde holder man det simpelt, og bruger således også noget, som barnet kender – det er jo irriterende hvis nogen tager ens ting. Det vigtige er ikke at gå i panik, for så hopper børnene med på den vogn. Lola understreger, at det er utroligt hvad børn kan holde til, hvis de kan mærke, at de voksne tager det roligt.

Kommer der indbrud igen?

Alarmhjælp formoder, at der er flere børn som vil blive bange efter et indbrud og spørger forældrene, om der kommer indbrud igen. Til dette siger Lola, at man ikke skal sige ”det ved jeg sørme ikke helt” eller ”det kan man aldrig vide” og heller ikke ”nej, det kan du tro der ikke gør”. I stedet bør man sige noget i stil med: ”du kan tro politiet passer godt på os alle sammen.” fordi det er noget barnet kan forholde sig til. Hvis barnet følger op, og spørger, om politiet har fanget røveren, skal man blot svare, at politiet er enormt dygtige til deres arbejdet i stedet for at sige ”det håber jeg”, eller endnu værre ”det er faktisk sjældent det lykkes.”

Ikke gå tys-tys

Som forældre kan det være enormt svært at tackle situationen efter et indbrud fordi man selv er i chok, men også fordi, at man ønsker at beskytte barnet bedst muligt. Derfor reagerer nogle forældre med at tie problematikken og ikke tale om det, når barnet er til stede, hvilket Lola fraråder, da hun forklarer, at børn lægger sig i ydrepolerne, således at de enten overhovedet ikke er bange, eller bliver ekstremt påvirkede af det. Dette kan resultere i, at børnene reagerer med at blive enormt sensitive og skal følges til og fra skole samt sove sammen på værelset, så de ikke er alene. Her er Lolas bedste råd, at man som forældre blot skal følge med og bakke op om det, så barnet kan bearbejde det. Modsat, må man heller ikke dyrke det, så børnene går i selvsving og ikke kan skrive en stil i skolen uden lige at skulle fortælle om den indbrudsoplevelse de har haft først.

Det vigtigste at huske er, at tror forældrene på noget, tror børnene det også – derfor skal man vise børnene, at der ikke er grund til at være bange.

Alarmhjælp vil rigtig gerne vide, hvad konsekvensen af, ikke at få bearbejdet en sådan oplevelse med sit barn ordentligt kan være. Hertil svarer Lola, at: ”det sætter nogle ridser i deres mod og deres ro over tingene, altså en angst som man opbygger i børnene, som ikke var deres egen men som er de voksnes.”

(Interview lavet af Mette Vinther)