Hvad er Humanitarian Logistics?

Det handler om at gøre en forskel for mennesker i nød

Vi ser dagligt billeder fra steder i verden, hvor mennesker prøver at overleve under helt andre betingelser end i Danmark – enten pga. katastrofer eller længerevarende problemer. Vi bliver mødt med opfordringer til at donere til diverse NGO’er, så disse mennesker kan få eksempelvis medicin, mad og telte. Vi kan alle sættes os ind i, hvilken forskel det gør, når disse livsfornødenheder når frem – men spørgsmålet om, hvordan de når sikkert frem, taler vi sjældnere om.

”Det er her, begrebet Humantarian Logistics finder sin relevans”, forklarer Jesper, ”for desværre er det et faktum, at megen velment hjælp ikke når frem, eller ikke i tide, og det skal vi arbejde målrettet på at ændre”.

Det er også her, en standardiseringsorganisation som GS1 bliver relevant. Mange af udfordringerne med at få nødhjælp frem skyldes nemlig nogle af de logistiske udfordringer, som man for længst har overvundet i andre sektorer, i særdeleshed i dagligvarehandlen.

”Dermed bliver det indlysende at anvende disse gennemprøvede virkemidler på dette supervigtige område”, mener Jesper.

Kendte aktører bakker op om at bruge globale standarder

Det er der heldigvis en række internationale NGO’er der har fået øjnene op for. Interagency Supply Chain Group er en sammenslutning af humanitære organisationer som bl.a. UNFPA, USAID, WHO og UNICEF.

”De har som bekendt forskellige fokusområder, men de er blevet enige om sammen at arbejde henimod at bruge GS1 standarder i alle deres forsyningskædeprocesser. Helt konkret betyder det, at de gensidigt har forpligtet sig til at indføre standarder i deres processer for eksempelvis indkøb, forsendelse, sporbarhed og dataudveksling med fx myndigheder og leverandører – og at bruge stregkoder osv. på deres egne modtagelsessteder rundt om i verden”, forklarer Jesper.

Det gør en stor forskel at disse megaorganisationer er gået klart på banen for standarder. Deres størrelse gør nemlig, at de kan skabe fremdrift.

”For eksempel er UNFPA i bund og grund en grossist i den større kaliber. De indkøber bl.a. for 125 mio. USD præventionsmidler om året. Derfor kan de stille krav til deres leverandører om bl.a. stregkodemærkning og dermed få standarder til at gennemsyre deres forsyningskæde. Allerede i 2018 vil de kræve stregkodemærkning af de præventionsmidler, de indkøber”, forklarer Jesper.

Flere fordele, mindre spild

Især ser man fordelene af den grundlæggende stregkodemærkning af produkter og forsendelser samt stamdatastyring. Det giver nemlig en end-to-end sporbarhed, som bl.a. kan reducere dyrt og frustrerende spild:

”Et eksempel er nogle ”mor/barn”-kits som en virksomhed skulle levere. Her satte man kun holdbarhedsinformation på det samlede kit og noterede her på den korteste holdbarhed, nemlig et lægemiddel. Det medførte et ærgerligt spild, eftersom man var nødt til at smide hele kits ud efter denne dato, selvom de andre elementer – fx nogle bleer – kunne holde sig væsentligt længere. Havde man haft styr på mærkning og stamdata, have situationen set helt anderledes ud”, fastslår Jesper.

Tænk hvis det var ligeså sikkert som mælken i supermarkedet…

Verden over arbejder de lokale GS1-orgnisationer på at støtte NGO’erne i deres målsætning om at standarder skal være med til at sikre en effektiv brug af de midler, som er betroet dem – så de gør den forskel, det var intentionen.

”Det er egentlig underligt at tænke på, at den mærkning, der gør, at vores mælk hver dag på pålidelig vis lander i kølemontren i supermarkedet ikke allerede bruges her, hvor det gælder allermest. Men jeg er fortrøstningsfuld: Der er nogle tunge aktører på banen nu, som skubber på for at ændre det”, slutter Jesper.