Gå til indhold
Investering i enklere planlægning og større kundefordele: BIM-data for AXOR og hansgrohe produkter
Investering i enklere planlægning og større kundefordele: BIM-data for AXOR og hansgrohe produkter

Pressemeddelelse -

BIM-data for AXOR og hansgrohe produkter

Hansgrohe Group stiller nu Building Information Modeling (BIM) data til rådighed for begge sine mærker – AXOR og hansgrohe – lige i rette tid for verdens førende VVS-messe ISH, der finder sted i Frankfurt am Main den 14. – 18. marts 2017. Med disse data er det enkelt for arkitekter, ingeniører og bygherrer at visualisere producentens armaturer og brusere til bad og køkken på skærmen, så alle relevante produktinformationer er tilgængelige i hele planlægningsfasen. BIM-dataene kan downloades via BIMobject for mærket AXOR på www.bimobject.com/da/AXOR og mærket hansgrohe på www.bimobject.com/da/hansgrohe, og dataene findes ligeledes på virksomhedens egen hjemmeside, http://pro.hansgrohe.dk, under det enkelte produkt.

Enkel planlægning med alle gængse dataformater

BIM er en modelbaseret proces for digitalt design, konstruktion, opførelse, drift og vedligehold af byggerier. For at lette arbejdet for planlæggere, arkitekter, byggeteknikere og bygherrer stiller Hansgrohe Group nu BIM-data til rådighed med oplysninger om geometri og egenskaber for armaturer, brusere og brusersystemer. BIM-modeller gengiver produkterne i detaljeringsgrad LOD 300 med alle relevante oplysninger, præcise mål, materialer og positionering. Dataene fås i seks gængse formater for at tilgodese brugere af forskellige programmer: Revit, ArchiCAD, AutoCAD, SketchUp, IFC og 3DS.

„Med BIM-data for AXOR og hansgrohe produkter investerer vi i større planlægningssikkerhed for vores kunder og alle involverede i processen. Især når byggeplanerne ændres, sparer BIM-data brugerne for meget tidskrævende korrektionsarbejde. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan tilbyde dataene for en stor del af vores produkter i alle relevante formater,” fortæller Frank Semling, bestyrelsesmedlem for Hansgrohe SE med ansvar for Supply Chain Management og Services.

BIM-data for alle AXOR og hansgrohe produkter

I første omgang er der BIM-data klar for de talrige ISH-messenyheder fra mærkerne AXOR og hansgrohe. Der tilføjes løbende BIM-data for det eksisterende produktsortiment og kommende produktnyheder. Dermed bidrager Hansgrohe Group til effektiv koordinering mellem alle parter i hele byggeriets levetid, og ikke blot i byggefasen.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe er premium-mærket for brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske i den internationale Hansgrohe Group. Med prisbelønnede produkter former hansgrohe vandet i køkkenet og på badeværelset. For her bruger mennesker tid, der er særligt vigtig for dem - og oplever betydningsfulde øjeblikke med vand. hansgrohe udvikler fremtidens løsninger til disse øjeblikke og forener fremragende design, kvalitet med lang levetid og intelligente funktioner for den bedste komfort. hansgrohe gør vand til en storslået oplevelse: 

hansgrohe. Meet the beauty of water.


Mærket AXOR

AXOR udvikler, konstruerer og producerer vandhaner, brusere og tilbehør til luksuriøse badeværelser og køkkener - til perfektion. Særlige, avantgarde produkter og kollektioner skabes på højeste æstetiske og tekniske niveau. Nogle af dem ses i dag som klassikere inden for badeværelsesdesign. Fælles for dem alle er, at de følger tanken "Form follows Perfection": Produktudviklingen er først færdig, når der ikke er mere at tilføje eller fjerne. Gennem mere end 20 år er toneangivende designobjekter blevet udviklet efter denne opskrift i samarbejde med nogle af verdens største designere, bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Patricia Urquiola. AXOR er et mærke i Hansgrohe Group.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relaterede events

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 122-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og viser ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 33 datterselskaber, 20 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups syv egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, USA og Kina. I 2022 omsatte Hansgrohe Group for 1,528 mia. euro (11,4 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.600 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.