Gå til indhold
Thomas Leth (th.), General Manager Nordics og administrerende direktør, Hansgrohe Danmark, modtager de nye godkendelsescertificater fra Kiwas International business manager Vand & Gas, Marco van Brink (tv.).
Thomas Leth (th.), General Manager Nordics og administrerende direktør, Hansgrohe Danmark, modtager de nye godkendelsescertificater fra Kiwas International business manager Vand & Gas, Marco van Brink (tv.).

Pressemeddelelse -

Endnu en lang række produkter drikkevandsgodkendt

412 produkter fra mærkerne AXOR og hansgrohe har nu fået den svenske typegodkendelse for produkter i kontakt med drikkevand. Dermed er de også godkendt til markedsføring og salg i Danmark. I forvejen var 248 produkter godkendt, så antallet af drikkevandsgodkendte produkter er nu oppe på 660.

Den svenske typegodkendelse er en gyldig produktgodkendelse i både Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor den giver forbrugerne myndighedernes ord for, at produkter i kontakt med drikkevand lever op til strenge sundhedskrav. Det gælder bl.a. afsmitning af sundhedsskadelige stoffer til drikkevandet. Blandt de 412 nye godkendelser er flere helt nye produkter, men det drejer sig også om velkendte produkter, der hidtil har været dækket af en VA-godkendelse, som på grund af lovændringer udløber 1. juli 2017.

Godkendte nyheder til køkkenet

Køkkenarmaturerne hansgrohe Metris Select, hansgrohe Talis Select og AXOR Citterio Select med udtrækstud er nogle af de helt nye produkter, der med den svenske typegodkendelse nu er klar til salg i Danmark. Her gør Select-teknologien det muligt at åbne og lukke for vandet med et enkelt tryk på en knap, samtidig med at den fleksible tud kan trækkes op til 50 cm ud.

Hvad siger loven?

Siden juni 2016 har en svensk typegodkendelse været én af fire produktgodkendelser, der gør det lovligt at markedsføre og sælge produkter i kontakt med drikkevand i Danmark – herunder håndvask- og køkkenarmaturer. Frem til 1. juli i år er en VA-godkendelse udstedt inden april 2013 også tilstrækkelig godkendelse af produkterne, men efter 1. juli viser logoerne for en svensk typegodkendelse eller Godkendt til drikkevand (GDV), at et AXOR eller hansgrohe-produkt må sælges i Danmark. Den gældende lovgivning findes i Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand – BEK nr. 1007 af 29.06.2016.

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe er premium-mærket for brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer i den internationale Hansgrohe Group. Med prisbelønnede produkter former hansgrohe vandet i køkkenet og på badeværelset. For her bruger mennesker tid, der er særligt vigtig for dem - og oplever betydningsfulde øjeblikke med vand. hansgrohe udvikler fremtidens løsninger til disse øjeblikke og forener fremragende design, kvalitet med lang levetid og intelligente funktioner for den bedste komfort. hansgrohe gør vand til en storslået oplevelse: 

hansgrohe. Meet the beauty of water.


Mærket AXOR

AXOR udvikler, konstruerer og producerer vandhaner, brusere og tilbehør til luksuriøse badeværelser og køkkener - til perfektion. Særlige, avantgarde produkter og kollektioner skabes på højeste æstetiske og tekniske niveau. Nogle af dem ses i dag som klassikere inden for badeværelsesdesign. Fælles for dem alle er, at de følger tanken "Form follows Perfection": Produktudviklingen er først færdig, når der ikke er mere at tilføje eller fjerne. Gennem mere end 20 år er toneangivende designobjekter blevet udviklet efter denne opskrift i samarbejde med nogle af verdens største designere, bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Patricia Urquiola. AXOR er et mærke i Hansgrohe Group.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 122-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og viser ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 33 datterselskaber, 20 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups syv egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, USA og Kina. I 2022 omsatte Hansgrohe Group for 1,528 mia. euro (11,4 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.600 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.