Gå til indhold
De nye hansgrohe Raindance E brusere overbeviser med markant design og ekstraordinær vandperformance.
De nye hansgrohe Raindance E brusere overbeviser med markant design og ekstraordinær vandperformance.

Pressemeddelelse -

hansgrohe Raindance E: bruserhimmel i nyt format

Kvadratisk, elegant, udtryksfuld: Den nye hansgrohe Raindance E bruserserie er et markant blikfang på det moderne badeværelse med sit konsekvent retlinjede design. Sammen med Phoenix Design har hansgrohe skabt hovedbrusere og brusersystemer, der kombinerer store flader og de bedste materialer med en sofistikeret vandperformance.

Forbedret Air-teknologi

Den kvadratiske 30 x 30 cm store hovedbruser byder med sin forbedrede AirPower-teknologi på større og blødere dråber. Dyserne i midten sidder tæt og giver en intensiv stråle, der er god til at skylle shampoo ud. Ud mod kanten er der større afstand mellem dyserne, hvilket giver en blid og afslappende stråle. Bruseren fås både til væg- og loftmontering samt i en version med 40 x 40 cm stråleskive, der smelter sammen med loftet til en storslået bruserhimmel. Alle varianter fås også med EcoSmart-teknologi, der reducerer vandforbruget til ca. ni liter i minuttet. Den forkromede metalstråleskive kan tages af i forbindelse med rengøring.

Gennemtænkte funktioner til mindste detalje

Raindance E Showerpipe brusersystemet forbinder den imponerende hovedbruser med en flad bruserstang med glasfront, en håndbruser med tre stråletyper og en termostat til en komplet løsning. Den 350 eller 600 mm brede termostat fungerer samtidig som hylde for shampooflasker. Lige så gennemtænkt er holderen, der gør det muligt at justere den integrerede Raindance Select håndbruser trinløst i højde og vinkel.

Konsekvent og individuel bad-indretning

Talrige muligheder for at formgive bruseområdet med elementer fra Randance E bruserserien gør det let at opfylde kundernes individuelle ønsker. Ønskes blot en justerbar håndbruser i badet, er Unica’E brusersættet med en flad, glasbeklædt bruserstang, højde- og vinkelindstillelig holder og tilhørende sæbeskål en elegant løsning. Bruserstangen fås i to længder – den 150 cm lange variant er eksempelvis egnet til familier med børn. Det er muligt at kombinere bruserprodukterne med termostater til ind- og frembygning, f.eks. det nye hansgrohe ShowerTablet termostatarmatur med integreret hylde og en glasfront, der matcher brusersættet.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe er premium-mærket for brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer i den internationale Hansgrohe Group. Med prisbelønnede produkter former hansgrohe vandet i køkkenet og på badeværelset. For her bruger mennesker tid, der er særligt vigtig for dem - og oplever betydningsfulde øjeblikke med vand. hansgrohe udvikler fremtidens løsninger til disse øjeblikke og forener fremragende design, kvalitet med lang levetid og intelligente funktioner for den bedste komfort. hansgrohe gør vand til en storslået oplevelse: 

hansgrohe. Meet the beauty of water.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Relaterede events

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 122-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og viser ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 33 datterselskaber, 20 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups syv egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, USA og Kina. I 2022 omsatte Hansgrohe Group for 1,528 mia. euro (11,4 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.600 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.