Gå til indhold
Axel Towers imponerer med sit design – også på badeværelserne.
Axel Towers imponerer med sit design – også på badeværelserne.

Pressemeddelelse -

Københavns nye vartegn satser på AXOR

På københavnske Axeltorv mellem Tivoli og Cirkusbygningen imponerer de nye Axel Towers naboer og forbipasserende. På grunden, der tidligere husede Scalabygningen, har i alt fem forbundne, cylindriske tårne rejst sig i højder fra 28 til 61 m, beklædt med kobberplader. Konstruktionen er markant og sætter et øjeblikkeligt præg på sine omgivelser – præcis som det er tænkt af arkitekterne Lundgaard & Tranberg, der er overbeviste om, at Axel Towers bliver et nyt vartegn for byen. Og vartegnet på badeværelserne: AXOR Uno2 håndvaskarmaturer samt badprodukter fra hansgrohe.

Arkitektur for alle

Et af Københavns Kommunes krav til det nye byggeri var, at det også skulle være til glæde for offentligheden. Det bliver imødekommet af en hævet byhave mellem tårnene, hvor man kan trække sig lidt tilbage fra de omkringliggende gader. Herudover er de fire nederste etager i hvert tårn åbne for alle og byder blandt andet på en kaffebar, en chokoladebutik og en smykkebutik. Til efteråret bliver også de øverste etager i et af tårnene offentligt tilgængelige, når holdet bag den tostjernede Michelin-restaurant AOC åbner skybar, restaurant og selskabslokaler.

Design på badeværelserne

Da H.K.H. Kronprins Frederik sammen med Københavns overborgmester Frank Jensen officielt åbnede Axel Towers den 20. juni, indviede de samtidig bygningernes badeværelser. Lige som i resten af byggeriet er der valgt gennemtænkte kvalitetsløsninger i en stil, som både er eksklusiv og tidløs. De diskrete, berøringsfri AXOR Uno2 designarmaturer understøtter og beriger oplevelsen ved at vaske hænder med panoramaudsigt over hovedstaden. Phoenix Design står bag produkterne, og fra samme kollektion pryder også høje 1-grebs armaturer Axel Towers. Andre badeværelser byder på armaturer og brusere fra premiummærket hansgrohe, herunder det store brusesystem Raindance Select S 300 Showerpipe.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket AXOR

AXOR udvikler, konstruerer og producerer vandhaner, brusere og tilbehør til luksuriøse badeværelser og køkkener - til perfektion. Særlige, avantgarde produkter og kollektioner skabes på højeste æstetiske og tekniske niveau. Nogle af dem ses i dag som klassikere inden for badeværelsesdesign. Fælles for dem alle er, at de følger tanken "Form follows Perfection": Produktudviklingen er først færdig, når der ikke er mere at tilføje eller fjerne. Gennem mere end 20 år er toneangivende designobjekter blevet udviklet efter denne opskrift i samarbejde med nogle af verdens største designere, bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Patricia Urquiola. AXOR er et mærke i Hansgrohe Group.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 122-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og viser ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 33 datterselskaber, 20 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups syv egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, USA og Kina. I 2022 omsatte Hansgrohe Group for 1,528 mia. euro (11,4 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.600 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.