Pressemeddelelse -

AKG lancerer in-ear-hovedtelefoner i verdensklasse

Den nye AKG N40 leverer en enestående lydoplevelse, som du kan gøre til din egen

København, 18. august 2016 HARMAN International Industries, Incorporated (NYSE:HAR), som designer og udvikler forbundne produkter og løsninger til bilfabrikanter, forbrugere og virksomheder over hele verden, lancerer i dag AKG N40 som den seneste tilføjelse til AKG N-serien. AKG N40 leverer en uovertruffen lydoplevelse og gengiver præcis den detaljerede lyd, som musikere og producenter udvikler i studiet - med krystalklar lyd og dybe bastoner.

Hovedtelefonerne er hi-res Audio®-certificeret af Japan Audio Society, og med tre udskiftelige lydfiltre kan brugerne finjustere lydoplevelsen, så den passer til deres personlige smag ved at regulere bassen, mellemtoner og diskant.

AKG N40 leverer en oplevelse, der strækker sig ud over lyden. De er fremstillet af kvalitetsmaterialer såsom rustfrit stål, som sikrer høj holdbarhed samt bløde ørepropper i gummi, der sikrer optimal komfort. Designet bag øret giver en behagelig pasform og tilbyder en lydoplevelse i verdensklasse.

- AKG N40 trækker på AKG’s legendariske lyd og sofistikerede design, mens den patenterede teknologi garanterer en personlig lydoplevelse. Vi er glade for at tilbyde vores kunder en studielignende lydoplevelse direkte fra deres bærbare hovedtelefoner, siger Michael Mauser, CEO for Lifestyle Audio Division hos HARMAN.

Hovedtelefonerne fra AKGs N-serie omfatter flere produkter, som alle er designet i et eksklusivt materiale, som sikrer god holdbarhed og maksimal komfort. Med den innovative teknologi leverer de en førsteklasses lydoplevelse og brugervenlighed.

AKG N40:

  • High Resolution lyd
  • Kombination af dynamiske og afbalancerede armaturelementer - et system af hybridelementer
  • Tre udskiftelige lydfiltre
  • Eksklusive materialer, heriblandt rustfrit stål
  • En komplet rejsepakke med en pose, to filterfrie og aftagelige kabler (et lige kabel og et universel kabel med fjernbetjening/mikrofon), fire sæt ørepropper, fly-adapter og rengøringsudstyr

Pris og tilgængelighed:

AKG N40 er tilgængelig i farven sølv fra slutningen af august 2016 til en vejledende pris på 2999 DKK.

Besøg www.AKG.com for mere information.

Emner

  • Musik

Kategorier

  • design
  • musik
  • hovedtelefon
  • in-ear
  • harman
  • akg

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer connected car systemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt softwareservices. Med kvalitetsbrands såsom AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 25 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og connected car-systemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 29.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien og havde en omsætning 6,9 mia. dollars i de tolv måneder, der sluttede den 30. juni 2016. HARMANs aktier handles på børsen i New York under koden NYSE:HAR.

Kontakt

Text100 Stockholm

Pressekontakt +46 (0)70 747 92 90