Pressemeddelelse -

JBL Reflect Aware med Lightning-stik tilbyder justerbar støjreduktion og uovertruffen lydkvalitet

In-ear-hovedtelefonerne JBL Reflect Aware kombinerer brugervenligt design med innovative funktioner, som passer til en aktiv livsstil. JBL Reflect Awares aktive støjreduktion justerer nemt, hvor meget af omgivelsernes lyd, som lukkes ind. Dette gøres via appen My JBL Headphones. Takket være Lightning-stikket kræver denne funktion intet ekstra batteri. Den indbyggede D/A-konverter sikrer lydkvaliteten ved konvertering af digital lyd.

Lette, prisvenlige hovedtelefoner med justerbar aktiv støjreduktion – alt sammen uden batteri!Nu kan alle de 900 millioner brugere, som har mobile enheder med Lightning-kontakt drage nytte af de unikke fordele, som JBL Reflect Aware tilbyder:

  • Digital lyd
    Takket være den indbyggede D/A-konverter transporteres lyden fra enheden direkte til hovedtelefonerne, så brugeren kan nyde JBLs legendariske lyd uden tab af kvalitet.
  • Direkte strøm
    Lightning-stikket forsyner hovedtelefonerne med strøm, hvilket betyder, at der ikke er behov for et eksternt batteri. Dette giver hovedtelefoner som JBL Reflect Aware muligheden for at levere funktioner som aktiv støjreduktion samtidig med at de er lette og praktiske. De er perfekte både under træningen og i hverdagen.
  • Hurtigere kontrol
    Den digitale forbindelse mellem hovedtelefonerne og den mobile enhed tillader en hurtigere kommunikation mellem enhederne. Den aktive støjreduktion hos JBL Reflect Aware kan enkelt justeres med appen My JBL Headphones - alt efter brugerens behov for at være opmærksom på omgivelserne.

Som et af de seneste produkter i JBLs Reflect-serie er JBL Reflect Aware designet i et robust og svedafvisende materiale, som kan klare selv de mest intensive træningssessioner. De ergonomiske ørepropper sidder stabilt og bekvemt og leverer JBLs ikoniske lyd.

Pris og tilgængelighed

JBL Reflect Aware findes i sort og kan købes for 1.499 DKK. For mere information besøg dk.jbl.com

Emner

  • Musik

Kategorier

  • jbl

Om HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer connected car systemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt softwareservices. Med kvalitetsbrands såsom AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 25 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og connected car-systemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 29.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien og havde en omsætning 6,9 mia. dollars i de tolv måneder, der sluttede den 30. juni 2016. HARMANs aktier handles på børsen i New York under koden NYSE:HAR.

Kontakt

Text100 Stockholm

Pressekontakt +46 (0)70 747 92 90