Pressemeddelelse -

JBL Reflect Response er markedets første høretelefoner, hvor lyden styres med håndbevægelser

Med JBL Reflect Response er JBL de første på markedet til at lancere in-ear høretelefoner med innovativ sensorteknik

HARMAN præsenterer den nye JBL Reflect Response på Mobile World Congress 2015 og tager brugervenlighed til et nyt niveau med verdens første in-ear-høretelefoner, der er styret af sensorteknik.

– Dette produkt er et godt eksempel på, hvordan vi hos HARMAN til stadighed arbejder på at forbedre brugeroplevelsen for vores kunder. JBL Reflect Response er de første høretelefoner i verden, der gør det muligt at styre lyden alene ved håndbevægelser, siger Michael Mauser, adm. direktør hos HARMAN Lifestyle.

Det kan somme tider være besværligt at skifte nummer, justere lyden i høretelefonerne eller besvare opkald, fordi det kræver en del "fingereren" på meget små betjeningsknapper. Særligt under træning, hvor man ofte er nødt til at stoppe op for at skifte nummer eller modtage en samtale. JBL Reflect Response er designet til at forenkle træningen og kan med en enkelt håndbevægelse spille musik, sætte på pause og besvare opkald.

JBL Reflect Response er et par trådløse, svedbestandige og ergonomisk sportstilpassede høretelefoner med bekvemme øresnegle og en ledning, der løber rundt om nakken. JBL's signaturlyd og fire flotte farver i rød, blå, grøn, og sort gør desuden høretelefonerne både kraftfulde og flotte at se på. Høretelefonerne bliver siddende i ørerne, selv under hård fysisk træning, og ledningen har reflekslys for sportsentusiaster, som træner udendørs om natten. Høretelefonerne leverer op til otte timers musik på en opladning.

Pris og forhandling
JBL Reflect Response vil kunne fås i butikkerne i løbet af sommeren til en vejledende udsalgspris på ca. 1 499 DKK.

Emner

  • Musik

Kategorier

  • mwc2015
  • mobile world congress
  • mwc
  • harman
  • jbl

Om HARMAN

HARMAN udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt sortiment af lyd- og infotainmentprodukter til bilindustrien, almindelige forbrugere og professionelle brugere. Harman er verdens førende med premiummærker som JBL®, AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, Lexicon® og Mark Levinson® og har en førende ekspertise inden for lydteknologi. Virksomheden er velrenommeret blandt audiofile i alle generationer og understøtter aktivt førende professionelle entertainere og de scener, de optræder på. Over 25 millioner biler er i dag udstyrede med HARMANs lyd- og infotainmentsystem. HARMAN har ca. 15.200 ansatte over hele verden og havde en rapporteret omsætning på 4,5 milliarder dollar i tolvmånedersperioden, der sluttede den 1. marts 2014. Harman Internationals aktier handles på NYSE-børsen i New York under koden NYSE:HAR.

Kontakt

Text100 Stockholm

Pressekontakt +46 (0)70 747 92 90