Pressemeddelelse -

Hjerteforeningens landsindsamling søndag indbragte ca. 3,6 mio. kroner

Næsten 5000 indsamlere havde valgt at gå fra dør til dør med Hjerteforeningens røde indsamlingshjerte. Det svarer nogenlunde til antallet af indsamlere sidste år. På baggrund af de indkomne tal på nuværende tidspunkt estimerer Hjerteforeningen indsamlingsresultatet til at være ca. 3,6 mio. kroner.

– Der skal lyde en stor tak til alle frivillige gode kræfter, der brugte nogle timer søndag på at samle ind til vores vigtige arbejde. Og naturligvis en mindst lige så stor tak til de mange danskere, der gavmildt støttede hjertesagen med varme kontanter, siger Hjerteforeningens formand, Anne Kaltoft.

Det er især Hjerteforeningens frivillige i lokalforeningerne, der har gjort det muligt for Hjerteforeningen at fastholde interessen for indsamlingen, selv om de velgørende organisationer generelt mærker, at det er vanskeligere at skaffe indsamlere. Derfor er det indtil videre opgjorte resultat også en smule mindre sammenlignet med sidste års resultat.

Resultatet af årets indsamling blev sent søndag aften offentliggjort i Hjertegalla på TV2 CHARLIE. Som noget nyt og hidtil enestående holdt Hjerteforeningen landsindsamling samme dag, som man om aftenen afviklede årets indsamlingsshow "Hjertegalla". Med 3,6 mio. kroner fra landsindsamlingen satte Hjerteforeningen ny rekord, idet Cecilie Frøkjær og Jens Gaardbo hen mod midnat kunne afsløre et rekordresultat på hele 38,1 mio. kroner.

- Vi er både glade for og ydmyge over for det fornemme resultat. Vi er stolte af, at almindelige danskere og virksomheder ønsker at støtte os og vores kamp for landets næsten halve million hjerte-kar-patienter og deres pårørende. Vi vil gøre alt for at leve op til det ansvar, som vi dermed er betroet, siger Anne Kaltoft.

Forskning og rådgivning

Mere end halvdelen af danskere over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom. Hvert år rammes ca. 55.700 danskere af en hjerte-kar-sygdom. Flere end 468.800 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er 12.400 danskere i løbet af et år.

Med resultatet af landsindsamlingen kan Hjerteforeningen forske endnu mere i hjerte-kar-sygdomme. Forskning er dog ikke det eneste fokusområde for Hjerteforeningen. Konsekvenserne af en hjerte-kar-sygdom kan være voldsomme for både patienterne og deres familier. Ud over de fysiske symptomer lider mange efterfølgende af angst og depression. Derfor arbejder Hjerteforeningen hver dag på at skabe bedre vilkår for både hjertepatienter og de pårørende. Blandt andet med det gratis rådgivningstilbud "Hjertelinjen" og med de nye gratis "Hjerteredderkursus - 30 minutters intro til genoplivning"

Emner

  • Sygdomme

Kategorier

  • hjertegalla
  • landsindsamling
  • hjerteforeningen
  • anne kaltoft
  • tv2 charlie
  • tv2

Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med over 143.200 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.

Besøg os på hjerteforeningen.dk 

Kontakt

PRESSETELEFON

Pressekontakt 33 66 99 20

Louise Sjöström

Pressekontakt Presse 21 33 30 81

Jens Harder Højbjerg

Pressekontakt Presse 33 66 99 41

Mads Louis Orry

Pressekontakt Presse 33 66 99 14