Pressemeddelelse -

Køreteknisk kursus med Hold til højre!

Kunne du tænke dig lære din bil bedre at kende med en instruktør på passagersædet eller bag rattet? Hold til højre holder sammen med Trackdayklubben et køreteknisk kursus, på Jyllandsringen, der skal rette fokus mod at lære din bil bedre at kende. 

Vi tager en tur på Jyllandsringen med fuld bane, men denne gang den modsatte vej rundt! Vi får derfor en helt ny bane. Banen bliver med det nye layout med sine forskelligartede sving og en god langside en stor udfordring, så vi glæder os til at byde deltagerne velkommen til en spændende og udfordrende dag med masser af kørsel, sjovt samvær og gode instruktører.

Chefinstruktør på dagen er Tommy Schröter, der har over 25 års erfaring som racerkører og som siden 2005 har arbejdet som instruktør og motorsport coach. Tommy Schröter driver virksomheden Drive4fun Race Academy og har haft alt fra professionelle kørere, talenter og nybegyndere under sine vinger.

Arrangementet er begrænset til 40 biler, og tilmelding er først-til-mølle, så vent ikke for længe med din tilmelding.

Vi starter med indskrivning, morgenmad og kørermøde/instruktion kl. 8.30 (der er mødepligt til kørermødet – ellers kommer du ikke på banen) og derefter har vi banen helt frem til kl. 18.00.

Vi inddeler deltagerne i 4 grupper så sikkerhed og forsikringsdækning kan opretholdes:

1 * Gruppe A - Nybegyndere med indregistrerede biler
2 * Gruppe B – Øvede kørere med indregistrerede biler
1 * Gruppe C – Kørere med uindregistrerede biler (kun typegodkendte biler!)

For alle grupper gælder, at:

- Bilen skal være i teknisk forsvarlig stand
- Bremse- og blinklys skal fungere
- Der skal benyttes styrthjelm (medbring din egen eller lån en på Jyllandsringen)
- Bilen må ikke støje mere en 95 db(A) ved forbikørsel.

Det er derfor MEGET vigtigt, at I dæmper jeres biler hjemmefra! Jo mere jeres bil larmer, jo mindre køretid på banen får alle! Relativt få biler kan køre samtidigt, når støjen ikke må overstige et vist niveau pr. time og pr. dag. Hvis vi vil have maksimal køretid, så skal jeres biler dæmpes maksimalt! Det er derfor standardudstødning og standard indsugning og standard blow-off's for turbo bilerne! I øvrigt henvises til Trackdayklubbens gældende regler, der findes påwww.trackdayklubben.dk

Pris kr. 2.195,-

I år har vi fuld forplejning inkl. morgenmad, frokost, fri kaffe og sodavand om eftermiddagen, som alt sammen er inkluderet i prisen. Også lån af styrthjelm er med i prisen. Ekstra chauffør på bilen: 595,- pr. pers. Ledsagere til eventet kan købe en madbillet til kr. 195,-.

Medlemmer af Trackdayklubben kan få en rabat på kr. 150,-

Medlemmer af FDM kan få en rabat på kr. 170,-
Send dit FDM medlemsnummer til tilmelding@trackdayklub.dk for at få en rabatkode.

Følgere på Hold til højre, Facebook får en GRATIS Hold til højre streamer til bil. Send email med tilmeldings-id rasmus.wagner@mynewsdesk.com.

Tilmeld dig her!

Vi glæder os til at se dig. 

Related links

Emner

  • Transport

Kategorier

  • køretekniskkursus
  • trackday
  • holdtilhojre
  • sikkerhed

Hold til højre arbejder med at få den danske trafik mere "højre-orienteret".
Målet er derfor at sprede budskabet "hold til højre" til så mange som overhoved muligt. Det gør vi både via siden her, men også via foliestreamers til montage på biler, busser mm. på de danske landeveje.

Hold til højre -teamet ser naturligvis, at der udvises respekt på vejene og IKKE at der udøves chikane eller andet mod bilister, som anvender venstre spor. Vi tror på en sund dialog, samt et lille budskab bag på bilen kan gøre en forskel! :)

Hjælp os med at sprede budskabet.

Kontakt

Rasmus Wagner Jensen

Pressekontakt Stifter Presse og marketing. +45 3137 6709

Relateret materiale

Relaterede events