Pressemeddelelse -

Honeywell introducerer HLine, en serie med højtydende arbejdstøj til krævende arbejdsmiljøer

ROISSY, Frankrig, den 9. december 2015 — Honeywell (NYSE:HON) annoncerede i dag HLine, en ny serie med professionelt arbejdstøj, der kombinerer stil, komfort og høj teknisk ydeevne. HLine-serien er inspireret af den stigende popularitet af sportstøj til udendørsbrug og er designet specielt til håndværkere inden for konstruktion, vedligeholdelse og professionelle erhverv, såsom vvs’ere, tømrere og tagarbejdere.

”Håndværkere i disse erhverv har behov for beskyttelse, men de har også brug for bevægelsesfrihed og følelsen af, at de er moderigtigt klædt på”, siger David Guiho, produktchef i Honeywell Industrial Safety. ”Vi udfordrede derfor vores R&D-team og bad dem om at udvikle en ny serie med arbejdstøj, herunder parkaer, softshells, strækjakker, fleece-trøjer og bukser, som kombinerer Street Fashion med høj teknisk ydeevne i krævende arbejdsmiljøer.HLine-serien består af slidstærkt, behageligt og nyskabende arbejdstøj fremstillet af nyeste tekniske materialer, der beskytter mod slid, rivning og er modstandsdygtigt over for gentagne vrid”.

Nøgleprodukter i den nye serie omfatter HLine 3-i-1-parkaen, en 100 procent vand- og vindtæt jakke, der giver optimal vejrbeskyttelse. Parkaen består af to lag, som begge kan bæres separat. Dens yderlag er meget slidstærkt, takket være et specialsyet ripstop fremstillet af polyamidnylon. Indenunder er der placeret en slid- og vandbestandig, foret letvægtsjakke, der giver ekstra varme i koldt vejr. Det nye, innovative hættedesign øger brugerens udsyn mærkbart i vådt vejr på grund af de gennemsigtige sider.

Letvægtsjakker i HLine-serien omfatter en vandringsinspireret softshell og en strækjakke – som begge tilbyder en høj komfort og fleksibilitet. Den vandtætte softshell afspejler den populære Street Fashion for denne type jakke og er forsynet med tre lag åndbart tekstilmateriale, der giver brugeren optimal vindbeskyttelse.

HLine-serien indeholder også tre nye par bukser, som alle er udstyret med Honeywells patenterede knæbeskyttersystem. Systemet er nemt at installere og giver brugeren intelligent beskyttelse mod indtrængning af grus og andet skidt, når knæene kommer i kontakt med hårde underlag.

De førsteklasses H301-bukser er forsynet med ekstra lommer, herunder en støvtæt lomme til mobiltelefon og en lettilgængelig lomme til hobbykniv/målestok. Derudover er bukserne forsynet med en række hylsterlommer, der giver hurtig og nem adgang til værktøj.

Den forbedrede holdbarhed skyldes brugen af tekstilmaterialer med høj slid- og rivstyrke, herunder Ripstop og Cordura®, som kan maskinvaskes og er forsynet med dobbeltsømme, hvilket giver yderligere forstærkning. H301-bukserne (med hylsterlommer) og H302-bukserne er forsynet med en elastik i livstykket, der er placeret højere på ryggen, og en specialdesignet skridtbeskytter. Livstykket på H302-bukserne er også fremstillet af et fleksibelt stræktekstilmateriale, der tilbyder forbedret komfort og bevægelsesfrihed, når brugeren flekser, vrider og bøjer sig, og forhindrer risiko for rivning.

Af andre produkter i den nye serie kan nævnes en anden parka, der tilbyder beskyttelse mod kulde, regn og vind, og en åndbar og praktisk polo-trøje. Alle produkterne fås i størrelse S til 3XL og tilbydes i moderigtige røde og grå/sorte kombinationsfarver.

For at få flere oplysninger om Honeywell Industrial Safety, verdens førende producent af det bredeste top-til-tå-sortiment af personlige værnemidler til industrien, henviser vi til vores websted http://www.honeywellsafety.com/Nordic

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • beskyttelsesudstyr
  • honeywell
  • sikkerhed
  • parka
  • arbejdstøj
  • beskyttelse
  • sikkerhedsløsninger
  • honeywell industrial safety

Om Honeywell Industrial Safety

Honeywell Industrial Safety (HIS), som er en del af Honeywell Automation and Control Solutions, hjælper virksomheder med at håndtere sikkerhedsfaktorer på arbejdspladsen. HIS tilbyder det bredeste sortiment af sikkerhedsprodukter til industrien — lige fra personlige værnemidler, herunder øjenværn, høreværn og hovedværn, til faldsikringsudstyr og åndedrætsværn, software, førstehjælpsudstyr og systemer til overvågning af giftige og brandfarlige gasudslip, der beskytter medarbejdernes liv — overalt, hvor de er udsat for farer — mens de også beskytter virksomhedernes driftsfunktioner. Honeywell Industrial Safety fører sikkerhedsløsningerne skridtet videre ved at lede overgangen fra punkt-til-punkt-løsninger til netværksforbundne løsninger. Uanset om det gælder systemer til overvågning af gasudslip og personlige værnemidler eller bærbare og forankrede enheder, så giver vores produkter adgang til netværksforbundne sikkerheds- og logistikløsninger, som hjælper vores kunder med at imødekomme nutidens sikkerhedskrav, håndtere risikofaktorer og forbedre produktiviteten. HIS hjælper vores kunder med at træffe bedre beslutninger ved at forbinde sensorer på tværs af virksomhedens driftsfunktioner, hvilket tillader adgang til realtidsdata, der giver et nøjagtigt overblik over alle sikkerhedsfaktorer døgnet rundt.

Honeywell (www.honeywell.com)er en førende diversificeret teknologi- og produktionsvirksomhed i Fortune 100-klassen, der forsyner kunder over hele verden med rumfartsprodukter og -tjenester, teknologier til kontrol af bygninger, boliger og industri, turboladere og højtydende materialer. Besøg www.honeywellnow.com for at finde flere nyheder og oplysninger om Honeywell.

Denne pressemeddelelse indeholder udtalelser, der muligvis kan opfattes som "forudsigelser" i henhold til Sektion 21E i den amerikanske Securities Exchange Act fra 1934. Med undtagelse af udtalelser, som relaterer sig til historiske fakta, skal alle udtalelser, som omhandler aktiviteter, begivenheder eller udviklinger, som vi eller ledelsen tilsigter, forventer, planlægger, tror eller forudsiger, opfattes som "forudsigelser". Sådanne udtalelser er baseret på visse antagelser og vurderinger, som ledelsen har foretaget med baggrund i ledelsens erfaringer og opfattelse af historiske tendenser, de aktuelle økonomiske og branchemæssige forhold, forventet fremtidig udvikling og andre faktorer, som ledelsen mener, er relevante. De forudsigelser, der er indeholdt i denne pressemeddelelse, er også behæftet med betydelige risici og usikkerheder, herunder uden at være begrænset til, økonomiske, konkurrencemæssige, lovmæssige og teknologiske faktorer, der påvirker vores drift, markeder, produkter, services og priser. Sådanne forudsigelser er ikke garantier for fremtidige resultater og afviger muligvis fra de faktiske resultater, udviklinger og forretningsmæssige beslutninger.

Kontakt

Kristina Lagerstedt

Pressekontakt Field Marcom Manager Europe +46 (0)42 88 135

Relateret materiale