Pressemeddelelse -

Honeywell lancerer ny faldsikringssele til begrænset plads

ROISSY, Frankrig, den 18. juni 2015 — Honeywell (NYSE:HON) lancerer i dag Miller H-Design-faldsikringssele til begrænset plads, der er en unik sikkerhedsløsning til håndværkere, som arbejder på begrænset plads. Faldsikringsselen tilbyder et specialdesignet bælte, som holder åndedrætsværn på plads, hvilket udstyrer håndværkere i forsynings- og vandbehandlingsindustrien med en komfortabel, fleksibel og lettilgængelig selvredningsløsning.

"Kundeundersøgelser har vist, at en selvredningsmaske monteret på en traditionel faldsikringssele ikke blot er ukomfortabel, men også kan være smertefuld", siger Rasmus Christensen, som er produktansvarlig for faldsikringsprodukter i Honeywell Safety Products, Danmark. "Den nye Miller H-Design-faldsikringssele til begrænset plads tilbyder brugerne hurtig adgang til deres åndedrætsværn i tilfælde af en kendt eller potentiel eksponeringsrisiko".

Det bløde og fleksible, polstrede bælte er meget komfortabelt, kan brugertilpasses i højden og egner sig til brug sammen med alle anerkendte selvredningsmasker på markedet på grund af dens unikke fastgørelsessystem med en enkelt rem. Selvredningsmasken kan placeres enten på fronten, i siden eller bag på selen for at give større bevægelsesfrihed og kan udløses med en smidig, glidende bevægelse, som hurtigt og let skyder masken mod fronten af bæltet i en nødsituation.

Faldsikringsselen er certificeret i overensstemmelse med EN361:2002-standarden som selvstændigt udstyr eller som en komplet enhed med bælte og sele. Bæltet fås i to størrelser (S/M, L/XL), som passer til alle kropstyper.

"Miller H-Design-faldsikringsselen giver en uovertruffen brugeroplevelse, og håndværkere, der bruger den, oplever en enestående bevægelsesfrihed. Dette skyldes det H-formede design, som gør justering af remme og spænder hurtigere og samtidig tilbyder en større bevægelsesfrihed", siger Rasmus Christensen.

Miller H-Design-faldsikringsselen er forsynet med specialfunktioner, som gør den op til tre gange hurtige at tage på i forhold til traditionelle faldsikringsseler, og er udstyret med DuraFlex®-strækremme ved skuldrene, hvilket giver ekstra komfort. Disse funktioner omfatter lettilgængelige spænder, der gør justering til en leg ved blot at trække oppefra og ned (i modsætning til traditionelle faldsikringsseler, der skal trækkes nedefra og op), såvel som en brystrem, som kan justeres til en mere komfortabel pasform.

Den nye Miller H-Design-faldsikringssele til begrænset plads er forsynet med to store, tynde løkker til fastgørelse omkring brystpartiet og en D-ring til fastgørelse på ryggen, som kan placeres vinklet, hvilket gør den let at komme til og fastspænde. De farvekodede syninger og faldindikatorer er placeret på de forreste remløkker og på bagpladen, hvilket gør inspektion af selen overkommelig for sikkerhedsinspektører og håndværkere.

Du kan finde flere oplysninger om Miller H-Design-faldsikringssele til begrænset plads ved at besøge http://hwll.co/confinedspaceharness.

For at få flere oplysninger om Honeywell Safety Products, verdens førende producent af det bredeste top-til-tå-sortimentaf personlige værnemidler til industrien, henviser vi til vores webstedhttp://www.honeywellsafety.com/Nordic.

Om Honeywell Safety Products

Den globale producent af førende personlige værnemidler (PPE) Honeywell Safety Products (HSP), leverer sikkerhedsløsninger, der hjælper virksomhedens medarbejdere med at træffe sikrere beslutninger på egen hånd samt opbygge en varig sikkerhedskultur. Med mærker i verdensklasse som f.eks. Honeywell, Howard Leight, Miller, North, KCL, Salisbury, Otter, og Timberland PRO tilbyder HSP et komplet sortiment af PPE af højeste kvalitet, herunder beskyttelsesbeklædning, fald- og høreværnsprodukter. løsninger til beskyttelse af hænder, hoved, fødder, øjne og ansigt samt respiratorisk, svejsning, lockout/tagout. Beskyt dine medarbejdere — Få mere at vide på www.honeywellsafety.com/culture.

Emner

  • Arbejdsmiljø

Kategorier

  • beskyttelsesudstyr
  • honeywell
  • miller
  • faldsikringssele
  • sikkerhedsløsning
  • sele

Honeywell International (www.honeywell.com) er en førende global teknologi- og produktionsvirksomhed, som er med i Fortune 100,  og som leverer produkter og services til kunder verden over inden for luftfart, styringsteknologier til bygninger, hjemmet og industrien, automobilteknologi, turboladere samt  specialmaterialer til bla. industrien, laboratorier og landbruget. Honeywell har hovedkontor i Morris Township, New Jersey, og koncernens aktier handles på børserne i New York, London og Chicago.  Du kan få flere nyheder og oplysninger om Honeywell på www.honeywellnow.com.

 

Denne pressemeddelelse indeholder udtalelser, der muligvis kan opfattes som "forudsigelser" i henhold til Sektion 21E i den amerikanske Securities Exchange Act fra 1934. Med undtagelse af udtalelser, som relaterer sig til historiske fakta, skal alle udtalelser, som omhandler aktiviteter, begivenheder eller udviklinger, som vi eller ledelsen tilsigter, forventer, planlægger, tror eller forudsiger, opfattes som "forudsigelser". Sådanne udtalelser er baseret på visse antagelser og vurderinger, som ledelsen har foretaget med baggrund i ledelsens erfaringer og opfattelse af historiske tendenser, de aktuelle økonomiske og branchemæssige forhold, forventet fremtidig udvikling og andre faktorer, som ledelsen mener, er relevante. De forudsigelser, der er indeholdt i denne pressemeddelelse, er også behæftet med betydelige risici og usikkerheder, herunder uden at være begrænset til, økonomiske, konkurrencemæssige, lovmæssige og teknologiske faktorer, der påvirker vores drift, markeder, produkter, services og priser. Sådanne forudsigelser er ikke garantier for fremtidige resultater og afviger muligvis fra de faktiske resultater, udviklinger og forretningsmæssige beslutninger.

Kontakt

Kristina Lagerstedt

Pressekontakt Field Marcom Manager Europe +46 (0)42 88 135

Relateret materiale