Pressemeddelelse -

Honeywell øger støtten til sikkerhedsansvarlige med serviceprogrammet for udvidet personligt sikkerhedsudstyr

ROISSY, Frankrig, den 26. januari, 2015 — Honeywell (NYSE: HON) støtter sikkerhedsansvarlige i deres tiltag for at øge arbejdssikkerheden ved at udvide den prisvindende servicepakke med beskyttelseshandsker til at omfatte sikkerhedstøj. Serviceprogrammet, der nu kaldes PPE Concept, hjælper sikkerhedsansvarlige med at takle de daglige udfordringer med at finde balancen mellem interne prioriteter om effektivitet og eksterne lovmæssige krav, samt problemer med medarbejderaccept af at bære sikkerhedstøj m.m., ved at tilbyde evalueringer på stedet samt støtte og træning kombineret med detaljeret sikkerhedsudstyr og juridisk bistand.

PPE Concept er en dokumenteret effektiv metode til at reducere skader og omkostninger. Produktet gør det muligt for sikkerhedsansvarlige at nå deres resultater, som Volker Buchholz, sikkerhedstekniker hos Schirm GmbH, forklarer: “Med Honeywells Protective Glove Concept udviklet til Schirm GmbH i Lübeck i Tyskland fik vi øget sikkerheden for vores ansatte, antallet af arbejdsulykker blev reduceret, og medarbejderne accepterede i højere grad at påføre sig personligt sikkerhedsudstyr i vores virksomhed.”

Med PPE Concept, som er certificeret ISO 9001, udfører Honeywell først en evaluering og risikovurdering af anlægget og de ansatte for at forstå de specifikke risici og anvendelser, blandt andet en kemisk analyse af de sundhedsfarlige stoffer, der anvendes på anlægget samt vurderinger af de mekaniske risici. Så kommer Honeywell med anbefalinger, udfører feltforsøg og implementerer PPE-evalueringsprogrammer. Honeywell støtter også sikkerhedsansvarlige med træning på stedet og regelmæssige evalueringer af virksomhedens specialtilpassede PPE Concept for at sikre, at arbejderne stadig får deres sikkerhedsmæssige behov dækket. Endelig forsyner Honeywell dem med fuldstændig dokumentation i henhold til de lovmæssige krav. Sikkerhedsansvarlige kan på den måde spare tid og ressourcer og samtidig være trygge ved, at de tilbyder deres medarbejdere det ideelle sikkerhedsniveau på arbejdspladsen.

Honeywells unikke ChemPro® database er central for PPE Concept, idet den indeholder detaljerede oplysninger om mere end 300.000 testede kemikalier (størstedelen er blandede stoffer) og dermed gør teamet i stand til ikke blot at vælge de rigtige beskyttelseshandsker, men også finde passende sikkerhedstøjløsninger til de sundhedsfarer, medarbejderne kan blive udsat for.

“For mange sikkerhedsansvarlige er en af de største udfordringer at vælge det rigtige sikkerhedsudstyr til at beskytte mod alle de risici, det indebærer at arbejde med kemikalier m.m.,” forklarer Olivier Touchais, afdelingschef for beskyttelseshandsker og sikkerhedstøj, Gloves and Clothing, Honeywell Safety Products EMEAI. “Det er svært nok at identificere og beskytte sig mod et enkelt kemikalie, men realiteten er, at 80 % af kemikalierne på arbejdspladsen er blandede stoffer, hvilket gør det særligt udfordrende at vælge det rigtige sikkerhedsudstyr til både hænderne og resten af kroppen. Det konstante tidspres gør det ikke nemmere, og derfor kan det specialudviklede PPE Concept gøre deres liv meget nemmere.

“Udviklingen af PPE Concept og produktets udvidelse til tøj bygger på årtiers erfaring, ekspertise og forståelse af kemisk beskyttelsesudstyr,” fortsætter Touchais. “Vi bruger produktet til at gøre det muligt for de sikkerhedsansvarlige at tage beslutninger på et veldokumenteret grundlag og samarbejder med dem om at tilbyde unikke løsninger og støtte med henblik på at hjælpe med at sikre, at potentialet for skader på arbejdspladsen identificeres og forebygges.”

For yderligere oplysninger om Honeywell, verdens største leverandør af personligt sikkerhedsudstyr fra top til tå, kan du gå ind på Honeywell Safety Products hjemmesiden på http://www.honeywellsafety.com/Nordic.

Om Honeywell Safety Products

Den globale producent af førende personlige værnemidler (PPE) Honeywell Safety Products (HSP), leverer sikkerhedsløsninger, der hjælper virksomhedens medarbejdere med at træffe sikrere beslutninger på egen hånd samt opbygge en varig sikkerhedskultur. Med mærker i verdensklasse som f.eks. Honeywell, Howard Leight, Miller, North, KCL, Salisbury, Otter, og Timberland PRO tilbyder HSP et komplet sortiment af PPE af højeste kvalitet, herunder beskyttelsesbeklædning, fald- og høreværnsprodukter. løsninger til beskyttelse af hænder, hoved, fødder, øjne og ansigt samt respiratorisk, svejsning, lockout/tagout. Beskyt dine medarbejdere — Få mere at vide på www.honeywellsafety.com/culture.

Emner

  • Arbejdsmiljø

Kategorier

  • beskyttelsesudstyr
  • handske
  • honeywell
  • ppe

Honeywell International (www.honeywell.com) er en førende global teknologi- og produktionsvirksomhed, som er med i Fortune 100,  og som leverer produkter og services til kunder verden over inden for luftfart, styringsteknologier til bygninger, hjemmet og industrien, automobilteknologi, turboladere samt  specialmaterialer til bla. industrien, laboratorier og landbruget. Honeywell har hovedkontor i Morris Township, New Jersey, og koncernens aktier handles på børserne i New York, London og Chicago.  Du kan få flere nyheder og oplysninger om Honeywell på www.honeywellnow.com.

 

Denne pressemeddelelse indeholder udtalelser, der muligvis kan opfattes som "forudsigelser" i henhold til Sektion 21E i den amerikanske Securities Exchange Act fra 1934. Med undtagelse af udtalelser, som relaterer sig til historiske fakta, skal alle udtalelser, som omhandler aktiviteter, begivenheder eller udviklinger, som vi eller ledelsen tilsigter, forventer, planlægger, tror eller forudsiger, opfattes som "forudsigelser". Sådanne udtalelser er baseret på visse antagelser og vurderinger, som ledelsen har foretaget med baggrund i ledelsens erfaringer og opfattelse af historiske tendenser, de aktuelle økonomiske og branchemæssige forhold, forventet fremtidig udvikling og andre faktorer, som ledelsen mener, er relevante. De forudsigelser, der er indeholdt i denne pressemeddelelse, er også behæftet med betydelige risici og usikkerheder, herunder uden at være begrænset til, økonomiske, konkurrencemæssige, lovmæssige og teknologiske faktorer, der påvirker vores drift, markeder, produkter, services og priser. Sådanne forudsigelser er ikke garantier for fremtidige resultater og afviger muligvis fra de faktiske resultater, udviklinger og forretningsmæssige beslutninger.

Kontakt

Kristina Lagerstedt

Pressekontakt Field Marcom Manager Europe +46 (0)42 88 135