Pressemeddelelse -

Studerende i Afrika danner fundament for nyt, dansk bureau

En reklamecykel og ønsket om at gøre en forskel i verden, har udviklet sig til etableringen af et nyt og anderledes bureau i reklame- og marketingsbranchen. De første reklamecykler er netop nu på vej til studerende i Ghana, efter at have kørt et år i Danmark. Effekterne og resultaterne er kommet bag på idemændene, der nu har skiftet gear og benhårdt arbejder på at skabe andre koncepter og kampagner, der skaber ambassadører, oplevelser og ansvarlighed. Nøgleordet er mediekreativitet og kundelisten tæller Berlingske, NNE Pharmaplan, HK, Sticks ’n’ sushi, Miinto, Ben & Jerry’s.

Ideen var til at starte med simpel: Lad os udstyre cykler med reklame, give dem til studerende og efter et år sende cyklerne til Afrika. Som sagt så gjort. Med annoncører som Berlingske, Miinto.dk og We Love People, blev de første cykler sendt på gaden i København og Odense. Nu er cyklerne indsamlet, pakket i containere og på vej mod Ghana og Senegal, hvor udvalgte studerende venter på at modtage dem.

Fire unge ildsjæle med noget på hjerte
FreeBikes blev skabt af fire unge ildsjæle, der så en mulighed for at lave anderledes reklame herhjemme, give nogle studerende en fed oplevelse og skaffe cykler til afrikanske studerende, så de kunne komme i skole og få en uddannelse. Alt sammen er lykkedes og det har givet de unge blod på tanden til mere.

”Vi opdagede med FreeBikes, at vi havde fået fingrene i noget ret interessant. Synligheden i bybilledet var én ting, men de historier, oplevelser og fortællinger som de danske studerende skubbede i gang til deres venner, på Facebook og Youtube var helt uventet. De tog konceptet til sig, følte sig som ambassadører for os og annoncørerne – og passede godt på cyklerne” fortæller Kristoffer Drachmann og Phillip Brigham, to af folkene bag konceptet.

Why not use advertising to do good?
Teamet har høstet anerkendelse, både i Danmark og udlandet, for deres ide og tankegang og det har givet dem blod på tanden til mere. De gode erfaringer kombineret med et arsenal af kreative ideer, et stærkt netværk og et team af forskellige kompetencer dannede grundlaget for at stifte Hope Media, et mediekreativt bureau. Motiveret af en simpel idé – Why not use advertising to do good? – er målet at lave lidt larm i branchen og få flere til at bruge medier og kampagner, der gør en forskel. Simpelthen fordi det giver mening og større værdi.

”Kan vi bruge nogle af reklamemillionerne på at lave koncepter og kampagner, der er effektive som kommunikation og samtidig gør en forskel i samfundet, skaber vi større værdi ved reklamen. Tilmed kan vi skabe positive fortællinger, ambassadører og styrke relationerne mellem virksomheder og forbrugere. Det er ikke rocket science, men det er sund fornuft, god stil og frem for alt efterspurgt af forbrugerne. Hvem vil sige nej til det?” spørger Kristoffer retorisk, der nu er både partner og direktør i firmaet.

Massemedier eller medier for masserne?
Store og små fisk er allerede svømmet i det unge bureaus net, og kundelisten tæller navne som Berlingske Media, Sticks ’n’ sushi, Ben & Jerry’s, NNE Pharmaplan og HK. Forhåbningerne til fremtiden er store, og nye mediekoncepter, kampagner og kunder er allerede på tegnebrættet. Bureauet har en tro på, at de har fat i den lange ende, men ved også, det tager tid at komme i gang og vise sit værd. ”At starte op fra scratch er en hård nyser, og nogle dage er selvfølgelig sjovere end andre. Men når det lykkes, og man får en video i sin inboks, med modtagerne af cyklerne i Afrika, så stiger energien til uanede højder. Det er fedt og sætter tingene i perspektiv. Hvorfor tænke i massemedier, når man kan tænke i medier for masserne?” slutter de fire partnere i firmaet.

Læs mere om Hope Media på www.hopemedia.dk og se filmen fra Ghana https://vimeo.com/53583172

Related links

Emner

  • PR, kommunikation

Kategorier

  • corporate social respons
  • kommunikation
  • forretningspotentialer
  • iværksætteri
  • ghana
  • afrika
  • mediebranchen
  • mediabureau
  • mediehus
  • annoncering
  • reklamecykler
  • reklame
  • csr
  • markedsføring
  • marketing 3.0

Hope Media - Et mediekreativt bureau
Vi er et mediekreativt bureau, der leverer medier og reklamekreativitet, med udgangspunkt i kunden og samfundet. Tre nøgleord karakteriserer vores arbejde og resultater: Ambassadører, Oplevelser og Ansvarlighed. Vi tilbyder kommunikation og reklamemedier, der gør en forskel for annoncører, forbrugere og samfundet og skaber produkter, der ikke alene er effektive og konkurrencedygtige, men også sigter mod at gøre vores samfund til at bedre sted at være. Det er ikke bare fornuftigt, det er det, som forbrugerne vil ha'.

Kontakt

Kristoffer Drachmann

Pressekontakt Partner & Direktør Ledelse & Kommunikation 29 706 708