Pressemeddelelse -

HTC PRÆSENTERER RE: ET BEMÆRKELSESVÆRDIGT LILLE KAMERA

København, Danmark, 8. oktober 2014 – HTC, en global leder inden for innovation og design af smartphones, præsenterer i dag et produkt i en helt ny produktkategori: HTC Re. Der er tale om et bemærkelsesværdigt lille kamera som benytter HTC’s innovative touch-funktioner og forbløffende designfilosofi til at genopfinde fotografering, så den passer til, hvad der sker her og nu.

"HTC har i årevis sat standarden for smartphones – nu har vi også fokus på at omdefinere, hvad billeder er som koncept," fortæller Peter Frølund, VP UK & Nordic regions, HTC. "Vi står ikke stille som virksomhed, og vores fokus på innovation gør, at vi tager fotografering ind i en helt ny retning, og det gælder både for vores virksomhed og vores kunder. Når folk først får en RE i hånden, vil de ikke give slip på den. Nu får alle mulighed for at slippe væk fra bag objektivet og igen være med i øjeblikket."

Lev livet i fuld visning

RE har et forbløffende og alligevel minimalistisk cylinderdesign og er fremstillet til at holde og passer naturligt og bekvemt i din håndflade. Du behøver aldrig være bekymret for, om du går glip af et vigtigt øjeblik, mens du fumler mellem tilstanden, fordi RE’s indbyggede grebssensor øjeblikkeligt aktiverer kameraet, når det tages op, så det ikke er nødvendigt med en tænd-/sluk-knap. Dets store udløserknap med berøringsfunktion tager fotos med et enkelt tryk og videoer med et langt tryk, hvilket gør det sjovt og meget nemt at optage kreative fotos eller video i høj kvalitet.

Når det gælder de øjeblikke, der virkelig tæller, vil du gerne være i centrum af begivenhederne og ikke kigge gennem et objektiv. Takket være RE og dets højopløselige 16 MP CMOS-sensor, videooptagelse i fuld HD (1080p) og et vidvinkelobjektiv på 146 grader er de dage, hvor man skjulte sig bag en søger ovre.

RE giver dig også mulighed for at udforske din kreative side med enkle indstillinger for slowmotion- og intervaloptagelser. Og hvis du vil tage rigtig gode undervandsoptagelser, så kan vi også klare det. RE er vandtæt fra starten1 og behøver ikke et ekstra hylster

eller beskyttelse. Du behøver ikke være professionel for at bruge RE – det eneste, du skal bruge, er din fantasi.

Del med et klik

Når fotos og videoer ser så gode ud, er det næsten synd at holde dem for dig selv. RE interagerer med din smartphone via RE-appen, som synkroniserer fotos, videoer og intervaloptagelser problemfrit via Wi-Fi, hvilket betyder, at du kan opleve og dele dine oplevelser ved blot et enkelt tryk på en knap. RE-appen er tilgængelig på Android og iOS, og derfor er det ikke nødvendigt at redigere eller synkronisere til din pc, da RE- appen sikkerhedskopierer disse værdifulde øjeblikke på din smartphone eller i skyen. Derudover arbejder den sammen med Zoe-appen, så du øjeblikkeligt kan oprette ruller med videohøjdepunkter, der ser ud, som om de er blevet professionelt redigeret. Endnu bedre er det, at RE snart tilbyder videostreaming i realtid på YouTube, så du kan leve i øjeblikket og dele det på din YouTube-kanal.

For at gøre det endnu nemmere kan du også fjernstyre enheden via appen og omdanne din smartphone til en fjernsøger.

Ubegrænsede muligheder

RE er et nyt slags kamera – et, der åbner en verden af kreative muligheder – og et, der udvikler sig over tid. Et åbent API/SDK tilføjer endnu et lag af fleksibilitet og muligheder og gør også HTC’s partnere i stand til at integrere nye innovative oplevelser på enheden.

Noter til redaktører

1 Certificeret som IP57.

Du kan få yderligere oplysninger om funktioner, funktionalitet og tilbehør på:

www.recamera.com

Lokal tilgængelighed

HTC Re vil være tilgængelig i Danmark inden udgangen af Q4.


Emner

  • Telefoni, mobiltelefoni

Kategorier

  • htc re

Om HTC
HTC Corp. (HTC) blev grundlagt i 1997 og har siden udviklet mange prisvindende mobile enheder og innovative teknologier. Alt, hvad vi foretager os, tager udgangspunkt i rigtige mennesker, og HTC skubber gerne til de designmæssige og teknologiske grænser for at kunne give vores kunder i hele verden innovative og personlige oplevelser. HTC produkter omfatter smartphones med HTC Sense™, der er en flerlags grafisk brugergrænseflade, der giver en unik og meget intuitiv brugeroplevelse. HTC er noteret på Taiwan Stock Exchange (TWSE: 2498). Yderligere oplysninger findes på www.htc.com

Kontakt

Pressehenvendelser

Pressekontakt +45 53 57 44 56