Pressemeddelelse -

If indtræder i Garantifonden pr. 1. juli

If Skadeforsikring indtræder pr. 1. juli 2017 i Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Det er en ændring af garantifondsloven, der pr. 1. juli gør det muligt for udenlandske selskaber at indtræde på lige fod med danske forsikringsselskaber.

- Når der pr. 1. juli åbnes for at udenlandske selskaber kan indtræde i ordningen, ønsker vi at give vores kunder den tryghed, der er forbundet med at være med i Garantifonden. Vi anerkender den betydning en Garantifond har i samfundet og den følelse af sikkerhed, som det giver kunderne at være omfattet. Derfor er If med fra dag ét, oplyser Klas Svensson, leder af If Privat i Danmark.

If blev etableret i 1999 og er landets sjette største forsikringsselskab. If Danmark er en filial af If i Sverige, og er derfor underlagt det svenske finanstilsyn.

If opfylder EU's Solvens II krav, som er en direkte sikkerhed for kunderne, og har både landets og nordens bedste kreditvurdering (A+ hos Standard & Poor’s). På den baggrund har forsikringsselskabet ikke tidligere vurderet det som et problem, at det ikke har været muligt at indgå i den danske Garantifond. En lovændring i maj betød imidlertid, at indtrædelsesmulighederne i Garantifonden udvides, så også udenlandske selskaber frivilligt kan vælge at indtræde i ordningen.

If ligger i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Baltikum og er Nordens største forsikringsselskab.

Emner

  • Finans

Kort om If

If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, kan 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved, at de vil få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er ejet af den finske finanskoncern Sampo.

Kontakt

Rasmus Barlag

Pressekontakt kommunikationsmedarbejder 24 75 02 91

Birgitte Ringbæk

Pressekontakt Informationschef 3687 4183