Pressemeddelelse -

If og Connected Cars indgår aftale: Nu bliver det nemmere at være bilejer

Bilejere har hidtil haft til gode at mærke hvordan apps og digitale løsninger gør tilværelsen enklere. Nu vil forsikringsselskabet If og Connected Cars sammen tage førertrøjen på i Nordens hidtil største projekt inden for connectivity.

Forsikringsselskabet If og IT-udvikleren Connected Cars vil nu sikre bilejere hurtigere og nemmere adgang til forsikringsydelser og relevant information til deres bil. Lige når behovet opstår.

- Vi er meget tilfredse med at have fået If med i vores løsning. Det giver Connected Cars’ app mere perspektiv og relevans. Vi ved fra andre samarbejder mellem If og Semler-gruppen, at If har innovative kræfter og er dedikerede til at gøre det nemmere at være bilejer. Vi er et godt match, siger Mads F. Gregersen, administrerende direktør i Connected Cars. Han har tidligere bl.a. stået i spidsen for udviklingen af Mobilepay i Danske Bank.

I første omgang er det ejere af VW, Audi, Skoda og Seat, der til sammen udgør 26% af bilmarkedet, som kan få adgang til løsningen, når de har deres bilforsikring hos If.

- Forestil dig, at du under et cafébesøg får besked fra app’en om, at der er registreret en skade på din bil. Nu kan du nå frem til P-pladsen og måske få kontakt til skadevolder, og med det samme sende skadeanmeldelsen til If fra din smartphone. Eller at du samtidigt med, at du passerer grænsen til Tyskland modtager en push-besked med link til det røde forsikringskort, forklarer Mads F. Gregersen.

Er der ved at opstå fejl på bilen, giver app’en mulighed for direkte kommunikation mellem kunde og værksted. Via en push-besked vil kunden blive informeret om problemet, samt hvor og hvornår bilen kan repareres.

- Vi tager sikkerhed og kundefokus til et helt nyt niveau, ved at kombinere bekvemmelig for bilejeren med viden fra værksted og forsikring i samme løsning, siger Mads F. Gregersen.

If Skadeforsikring har de seneste 12 år opbygget et stærkt forhandlersamarbejde med over 20 af de største bilmærker i mærker i Norden. Næsten hver femte bil i Skandinavien er forsikret i If.

- Vores kunder vil helst ikke bruge tiden på at spekulere på forsikring. Og sker der noget, skal det glide så let som muligt og være så enkelt som muligt. Det er vores ambition med aftalen at give kunderne den forsikringsoplevelse, fortæller John Darly, ansvarlig for Bilkanalen hos If Skadeforsikring.

Brugen af funktionerne i app’en baseres på kundens eget valg. Det er en mulighed, som stilles til rådighed. Kunderne vælger selv i hvilket omfang man ønsker at modtage information via app’en.

Om Connected Cars
Connected Cars app gør det nemt at være bilejer. Få tjek på brændstof­mængde, om bilen er låst, hvor den er parkeret og meget mere. Bilen sender data via en hardware, der hurtigt - og uden omkostninger for kunden - installeres på værkstedet. Teknikken fungerer i biler, der er fra 0-8 år gamle. Nye biler leveres med Connectivity. Ved udgangen af 2020 er løsningen installeret i mere end 250.000 biler på det danske marked.
Om If Skadeforsikring
If Skadeforsikring er Nordens største forsikringsselskab. If har flere partnersamarbejder, og formidler bilforskringer gennem mere end 20 af de største bilmærker i Danmark. If har i flere år været landets største inden for forsikringer til nybilsmarkedet.

Emner

  • Teknologi, generelt

Kort om If

If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, kan 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved, at de vil få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er medlem af Garantifonden for skadeforsikringsselskaber, og ejet af den finske finanskoncern Sampo.

Kontakt

Rasmus Barlag

Pressekontakt kommunikationsmedarbejder 24 75 02 91

Birgitte Ringbæk

Pressekontakt Informationschef 3687 4183

Relateret materiale