Pressemeddelelse -

Ny koncernchef i If Skadeforsikring

Morten Thorsrud er udpeget som ny koncernchef i If Skadeforsikring. Morten Thorsrud kommer fra stillingen som leder af forretningsområde Privat i If. Han efterfølger Torbjörn Magnusson, der har været koncernchef i If siden 2002.

Torbjörn Magnusson har stået i spidsen for Nordens største forsikringsselskab gennem 17 år. Han rykker nu til en ny position hos Ifs ejere, finske Sampo plc.

Rekordstærkt
- Vi har lagt et rekordstærkt år bag os i If, så det er et godt tidspunkt at overlade roret til Morten, siger Torbjörn Magnusson.

Morten Thorsrud kender If særdeles godt og har arbejdet i forsikringsselskabet siden 2002. Han har ledet forretningsområde Privat siden 2013. Før det har han blandt andet været leder af forretningsområde Industri.

- Ifs succes er resultat af vores indgående forsikringskendskab, kombineret med et tydeligt fokus på at tilbyde kunderne de bedst mulige produkter og services. Senest ikke mindst også ved hjælp af førsteklasses digitale løsninger. Det er en strategi, som kommer til at fortsætte under mit lederskab, siger Morten Thorsrud.

Ny nordisk leder for privatkunder
Samtidig overtager norske Ingrid Janbu Holthe stillingen som ny leder for forretningsområde Privat i If. Hun får ansvar for mere end 3 millioner privatkunder i Norden og indtræder samtidig ind i Ifs koncernledelse. Ingrid Janbu Holthe kommer fra en ledende stilling hos If i Norge for privatkunder, et job hun har haft siden 2015.

Ændringer i Sampos ledelse
Torbjörn Magnusson vil fortsat have en aktiv rolle i If, nu som bestyrelsesformand i moderselskabet If P&C Insurance Holding AB (publ). Han overtager stillingen som koncernchef i Sampo den 1. januar 2020. Herudover har Nordeas nomineringsudvalg i dag foreslået Torbjörn Magnusson som ny bestyrelsesformand for Nordea.

Ricard Wennerklint, vicekoncernchef i If, forlader sin operative rolle og bliver bestyrelsesmedlem i If P&C Insurance Holding AB (publ). Hertil har Topdanmarks nomineringsudvalg foreslået Ricard Wennerklint som ny bestyrelsesformand i Topdanmark.

Emner

  • Finans

Kategorier

  • forsikringsselskab
  • torbjörn magnusson
  • morten thorsrud
  • koncernchef
  • ceo
  • if skadeforsikring
  • if

Kort om If

If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, kan 3,7 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved, at de vil få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er medlem af Garantifonden for skadeforsikringsselskaber og er ejet af den finske finanskoncern Sampo.

Kontakt

Birgitte Ringbæk

Pressekontakt Informationschef 3687 4183