Pressemeddelelse -

Danskerne ELSKER bilferie. Nogle gange er det bare lettere at flyve

Når danskerne drager udenlands på sommerferie, er Italien ofte nr. 1 på listen over mest besøgte ferielande. Det gjaldt også i sommerferien 2016, viste en analyse af 700.000 danskeres mobildata, foretaget af TDC Group i august 16.

Rigtig mange tager fortsat bilen til Italien, mens et stigende antal vælger at flyve. I 2017 er der direkte fly fra Danmark til 15 forskellige italienske lufthavne, hvilket er tre mere end i 16. Stigningen skyldes delvist, at efterspørgslen på populære ferielande som Tyrkiet og Egypten er styrtdykket, og flere flyselskaber derfor har valgt at opgradere blandt andet på Italien.

- Der er kommet så mange gode flyforbindelser fra Danmark til alle områder af Italien de seneste år, at omkring halvdelen af vores kunder nu ønsker at flyve. Derfor tilbyder vi fra i dag også pakkerejser med fly til 15 forskellige destinationer i Italien, fortæller In-Italias direktør, Lars Henriksen.

In-Italia har eksisteret siden 1999, tilbyder ca. 1.800 ferieboliger - hoteller, ferielejligheder, villaer mm. - over hele Italien, og har hidtil primært haft kør-selv kunder.

- Danskerne er og bliver en kør-selv nation. Vi elsker simpelthen hyggen ved bilferie, så jeg tror fortsat på, vi vil have rigtig mange kør-selv kunder, trods de gode flyforbindelser. Derfor er det en stor styrke som rejsearrangør til danskernes favoritrejsemål, at kunne begge dele, mener Lars Henriksen.

I 2017 kan danskerne flyve direkte til følgende lufthavne i Italien:
Rom (Fiumicino)
Rom (Ciampino)

Milano (Malpensa)
Milano (Linate)

Sicilien (Catania)
Sicilien (Palermo)

Bergamo

Sardinien (Olbia

Venedig

Pescara (NY 2017)

Firenze

Napoli (Ny 2017)

Pisa

Bologna

Torino (Ny 2017)

Flere informationer fås ved henvendelse til Lars Henriksen, tlf: 2064 5320

Emner

  • Kultur

Kategorier

  • rom
  • italien
  • campania
  • amalfi

In-Italia blev grundlagt i 1999 og er vokset fra et hobbyprojekt til en stor veldrevet virksomhed med speciale i rejser til Italien. In-Italia er Danmarks førende udbyder af alle former for indkvartering i hele Italien. In-Italia tilbyder hele pakken - både fly, ophold og lejebil. Læs mere på www.in-italia.dk

Kontakt

Lars Henriksen

Pressekontakt Adm. direktør +45 20645320

Relateret materiale