Gå til indhold
It skal være obligatorisk fag i folkeskolen

Pressemeddelelse -

It skal være obligatorisk fag i folkeskolen

Undervisningsministeren, Merete Riisager, konkluderer, at Danmark sakker afgørende bagud, hvis it ikke bliver en del af undervisningen i folkeskolen. Derfor vil hun nu indføre et valgfag i teknologiforståelse på de sidste årgange i folkeskolen.

Dermed bliver it prioriteret på samme måde som drama, sløjd og hjemkundskab.

IT-Branchen er enig i, at it som fag er livsvigtig for vores børns fremtid, men selvom ministerens initiativ med et valgfag er et lille skridt på vejen, så er det langt fra nok.

”Alt for mange børn er på dybt vand, når der gælder deres forståelse for teknologi og deres evne til at skabe med it. Med ministerens udspil lærer børnene blot at dyppe fødderne i vandet, og det er ikke ambitiøst nok i forhold til vores børns fremtid. Vi har et ansvar for at lære dem at svømme og navigere i et mere og mere digitaliseret farvand, og det ansvar skal vi tage seriøst,” siger Birgitte Hass, adm. direktør for IT-Branchen.

IT-Branchen har sammen med STIL, Coding Pirates, Københavns og Vejle Kommune haft kodning på skoleskemaet på flere skoler allerede fra 5. klasse. Kodeklasserne, eller Coding Class som de kaldes, har tydeligt vist, at både skoler, lærere og elever i den grad efterspørger et dedikeret it-fag allerede fra de små klasser, hvor børnene lærer at være skabende og problemløsende gennem it.

”Vi skal gribe børnene allerede i de små klasser, hvor alle uanset køn er nysgerrige på at kunne skabe med teknologi, og inden de vænner sig til blot at blive superbrugere af teknologi i stedet for de kreative problemløsere, de rent faktisk kan blive,” udtaler Birgitte Hass.

Ligesom Vækstrådet anbefaler det, ønsker IT-Branchen også at faget bliver obligatorisk allerede fra de små klasser, og som et fag man også senere skal eksamineres i.

Ambitionen for i år er at udvide antallet af Coding Classes til langt flere skoler, og at indgå i et tættere samarbejde lærerseminarerne omkring uddannelse af de fremtidige lærere.

Mere om Coding Class:
Coding Class drenge blev Danmarksmestre
På besøg i en Coding Class
Lærke og Ida Marie: Vi vil kode i skolen
Børnene er klar til kodning, hvornår bliver de voksne?

Læs ministerens udspil

Emner


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark