Gå til indhold
Kommuner sætter digitale kompetencer på skoleskemaet

Pressemeddelelse -

Kommuner sætter digitale kompetencer på skoleskemaet

Nu lyder startskuddet for en lang række klasser landet over, der nu skal have kodning på skoleskemaet. Det sker, fordi en række fremsynede kommuner vil sikre børnenes digitale kompetencer allerede fra folkeskolen.

Over 2.700 folkeskoleelever skal have Coding Class på skemaet i dette skoleår, fordi de skal lære at være kreative og løse problemer gennem teknologi og it, så de aktivt kan bidrage i fremtidens digitale samfund.

En af de kommuner, der mener, at kodning og innovation er blevet lige så vigtig som dansk og matematik, er Odense Kommune, hvor over 500 elever fra 6.klasse nu skal have programmering på skemaet.

”Jeg er glad for, at så mange af vores skoleelever får muligheden for at være en del af Coding Class og på den måde få pirret den digitale nysgerrighed og få lyst til at skabe nye løsninger. Det er en afgørende forudsætning for at kunne træde ind i fremtidens voksenliv og arbejdsmarked,” siger børn- og ungerådmand i Odense Kommune, Susanne Crawley Larsen (R).

Historisk tilslutning til nyt fag

Interessen for at få it som et skabende fag på skemaet i folkeskolen er overvældende, og der også en historisk stor tilslutning og opbakning til Coding Class initiativet.

Hvor der i pilotåret 2016 var 15 deltagende klasser, er der i år hele 137 klasser fordelt over hele landet, der skal have et skoleår med kodning på skemaet.

I år deltager skoleklasser fra Fredericia Kommune, Furesø Kommune, Høje Taastrup Kommune, Københavns Kommune, Odense Kommune og Aarhus Kommune, men ambitionen er, at faget i sidste ende skal være obligatorisk på alle folkeskoler i hele landet.

”Vi oplever en kæmpe interesse fra både kommuner, skoler, lærere, forældre og elever for at være med i Coding Class, men har været nødt til at begrænse os mht. antallet, da vi skal sikre, at der også er undervisere nok,” udtaler Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, der har været med til at stifte Coding Class.
I juni viste en frisk analyse fra Danmarks Statistik, at 89 % af danskerne mener, at it- og teknologiforståelse skal være et obligatorisk fag for alle børn i folkeskolen.

Børn vil kode og skabe med it

Torsdag 28. sep. er over 500 folkeskoleelever fra 6. klasse på Agedrup Skole, H.C. Andersen Skolen, Holluf Pile Skole, Højmeskolen, Kroggårdsskolen, Risingskolen, Skt. Klemensskolen, Søhusskolen, Tarup Skole og Tingkærskolen i Odense inviteret til kick-off på Coding Class.

”Vi vil vise, at eleverne kan mere end blot at producere til skoletasken og til tavlen. De skal også lære at skabe noget til den rigtige verden, så de kan se, hvor meget de egentligt kan bidrage med i et digitalt samfund,” fortæller Mette Lundberg.

Kig forbi

På dagen vil ”gamle” kodeelever bl.a. vise, hvad de har kodet og skabt gennem undervisningen, og der vil være rig lejlighed for at interviewe både nye og erfarne kodeelever, ligesom der vil være lærere og repræsentanter fra kommunen, Coding Pirates og IT-Branchen man kan tale med om initiativet.

Kontaktinfo

Susanne Crawley Larsen (R), Børn- og Ungerådmand i Odense Kommune, mobil: 3060 4419
Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, mobil: 2716 1380

Emner

Kategorier

Regions


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark