Gå til indhold
Uafhængig vagthund bør understøtte digitaliseringsparat lovgivning

Pressemeddelelse -

Uafhængig vagthund bør understøtte digitaliseringsparat lovgivning

”Det er en glædens dag. Vi er virkelig begejstrede for dette initiativ. Alt for ofte tænkes de digitale muligheder og vilkår ikke ind i ny lovgivning, og det er en af de væsentligste barrierer for at opnå de digitale gevinster” udtaler Birgitte Hass, direktør for IT-Branchen.

Digitaliseringsklar lovgivning skal sikres ved, at ministerierne fremover pålægges at foretage en vurdering af, om ny lovgivning er digitaliseringsklar. IT-Branchens støtter varmt, at denne vurdering gøres obligatorisk men vurderer også, at den har mange sårbarheder.

”Jeg kan godt have en bekymring omkring ministeriernes mulighed for at foretage en komplet vurdering af konsekvenserne, ligesom jeg frygter, at politikerne, når det kommer til behandling af lovforslagene, nemt kan komme til at prioritere andre forhold højere end muligheden for at understøtte dem digitalt” udtaler Birgitte Hass.

At gøre lovgivning digitaliseringsklar er en kompleks øvelse. Det er ikke blot at screene for manuelle proceskrav og sagsbehandlerskøn, men også fx at sikre at eksisterende data kan understøtte beslutningsgangene.

Derfor foreslår IT-Branchen, at Regeringen for at understøtte det gode initiativ, nedsætter en uafhængig instans, der kan vejlede og rådgive ministerierne i forbindelse med vurderingen af, om lovforslag er digitaliseringsparate, ligesom den skal kunne bidrage med udtalelser og anbefalinger i forbindelse med lovforslagenes folketingsbehandlinger.

”IT-Branchen og leverandørerne stiller genre deres ekspertise til rådighed for at sikre, at de gode ambitioner kan realiseres, og jeg kunne forestille mig, at der også i universitetsverdenen kunne være god hjælp og vejledning at hente” slutter Birgitte Hass.

Læs mere om aftalen her

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man forstår, at ansvar forpligter, og hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark