Gå til indhold
Unity Technologies vinder IT-prisen 2015

Pressemeddelelse -

Unity Technologies vinder IT-prisen 2015

De tre stiftere af dansk-amerikanske Unity Technologies, der er global markedsleder indenfor spiludvikling, vinder IT-Prisen 2015.

Siden Nicholas Francis, Joachim Ante og David Helgason stiftede virksomheden i 2004 i en kælder på Nørrebro, er der sket meget. De er ikke bare flyttet over på den anden side af søerne i København. Det er faktisk lykkedes dem at udvikle en international it-virksomhed med 470 medarbejdere og kontorer i flere lande.

600 millioner brugere gennem demokratisk spiludvikling
Unity Technologies har opnået imponerende markedsandele og har i dag 4 millioner registrerede spiludviklere på deres platform og over 600 millioner mennesker, der spiller spil, udviklet på Unitys platform.

”De startede virksomheden ud fra en vision om, at de ville demokratisere spiludviklingen og gøre det lettere og billigere at udvikle spil. Det er i den grad lykkedes, og de har i dag etableret en platform, som bruges af spiludviklere i hele verden, hvilket er meget unikt for et dansk selskab,” siger Cecilia Bonefeld Dahl, formand for IT-Branchen.

International med base i København
Mens Unity Technologies er vokset til en verdensomspændende markedsleder, har de samtidigt formået at holde fast i de danske rødder og har i dag en udviklingsafdeling i hjertet af Købehavn på over 100 ansatte.

”Unitys historie er en klassisk it-succeshistorie, hvor fremsynethed, passion og de helt rigtige kompetencer kombineret med uendelige mængder hårdt arbejde uden løn, fører 3 unge mennesker fra en spæd start i en kælder til en virksomhed med international succes – og gør drøm til virkelighed,” siger Kaare Danielsen, Computerworld.

IT-Prisen gives også til Unity Technologies, fordi de er med til at bidrage til en innovativ og skabende it-branche i Danmark.

Fakta om IT-Prisen
IT-Prisen er blevet uddelt siden 1991 af brancheorganisationen IT-Branchen, og tildeles til en person, der på "særlig fremragende vis sætter fokus på den danske IT-branche".

Kriterierne for at få prisen er, at vedkommende gennem "idéskabelse, drift af forretning eller offentligt hverv bidrager til en positiv udvikling af IT-branchen eller dens virksomheder.

Priskomitéen består af IT-Prisens stifter, Computerworld og IT-Branchen samt de to foregående års prisvindere. Prisen er netop her til aften uddelt ved IT-Branchens årsmøde.

Emner


Med ca. 300 medlemmer er IT-Branchen Danmarks største selvstændige brancheforening for it-og televirksomheder. Vores medlemmer spænder bredt. Nogle leverer fx software, pc’er eller andet udstyr, andre er konsulenthuse, ERP-leverandører eller tele-og internetudbydere. Nogle er specialister i outsourcing, eller eksperter i digital markedsføring, andre har med it-sikkerhed at gøre. Vores medlemmer er både store og små og omfatter både den globale aktør og den lokale start-up.

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Relateret materiale

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark