Gå til indhold
CNH Industrial er nu førende virksomhed i Capital Goods Industry Group i Dow Jones Sustainability World og Europe, indekserne

Pressemeddelelse -

CNH Industrial er nu førende virksomhed i Capital Goods Industry Group i Dow Jones Sustainability World og Europe, indekserne

Med en score på 91/100, er CNH Industrial blevet udnævnt til den førende virksomhed i bæredygtighed inden for sin erhvervskategori.

For femte år i træk har CNH Industrial placeret sig i toppen som leder i de to Dow Jones Sustainability (DJSI) World og Europa indekser. Derudover har DJSI udpeget selskabet som førende inden for Capital Goods Industry Group, som omfatter 246 virksomheder inden for syv industrisektorer.

De opnåede point i 2015-evalueringen var 91/100 over for et gennemsnit på 52/100 for selskaberne inden for sektoren Machinery and Electrical Equipment.De virksomheder, der udvælges til potentiel optagelse i indekserne, evalueres af selskabet RobecoSAM, som er specialiseret i bæredygtig investering.

Den administrerende direktør for CNH Industrial, Richard Tobin, havde følgende kommentarer til pressen: ”Vi er stolte over at vores engagement på disse stadig vigtigere områder har resulteret i at vi endnu en gang er blevet udnævnt til industriel leder og nu også leder af Capital Goods Industry Group. Dette resultat bekræfter at vi er på rette vej, og det ansporer os til at opnå stadig flere forbedringer og skabe en mere bæredygtig fremtid for alle vores interessenter.”

De prestigefyldte DJSI World og DJSI Europe indekser optager kun de virksomheder, der vurderes som de bedste, når det gælder bæredygtig virksomhedsledelse ud fra både et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv. 90 virksomheder inden for sektoren Machinery and Electrical Equipment blev inviteret til at deltage i DJSI World, men kun 10 af dem blev optaget i indekset. I DJSI Europe blev 32 inviteret og kun 8 blev godkendt.

CNH Industrial har modtaget den højeste score på de vigtigste evalueringsområder, dvs. på miljøområdet (klimastrategi, miljøvenlighed og risici i forbindelse med tilgængeligheden af vandressourcer), på det sociale område (velgørenhed, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder), samt hvad angår virksomhedspolitik og -ledelse.

CNH Industrial indgår også i andre vigtige bæredygtighedsindekser såsom: Carbon Disclosure Leadership Index (CDLI), Carbon Disclosure Performance Index (CPLI), ECPI Global Agriculture Equity, ECPI EMU Ethical Equity, ECPI Euro Ethical Equity, ECPI Global Developed ESG Best inClass Equity, Euronext Vigeo World 120, Euronext Vigeo Europe 120, Euronext Vigeo Eurozone120, FTSE4Good, FTSE ECPI Italia SRI Benchmark, FTSE ECPI Italia SRI Leaders, MSCI Global Sustainability Indexes, STOXX Global ESG Environmental Leaders Index, STOXX Global ESG Social Leaders Index, STOXX Global ESG Leaders Index, STOXX Europe Sustainability Index og EURO STOXX Sustainability Index.

For yderligere oplysninger om CNH Industrials bæredygtighed: http://www.cnhindustrial.com/en-US/sustainability2014/Pages/homepage.aspx

For yderligere oplysninger om Dow Jones indekser for bæredygtighed:

www.sustainability-indices.com

CNH Industrial N.V. (NYSE: CNHI /MI: CNHI) er en global leder inden for kapitalgodesektoren med en konsolideret industriel erfaring, et bredt produktudbud og verdensomspændende tilstedeværelse. Hvert af koncernens mærker er en betydelig international spiller inden for sin respektive erhvervssektor: Case IH, New Holland Agriculture og Steyr inden for traktorer og landbrugsmaskiner, Case og New Holland Construction inden for entreprenørmaskiner, Iveco inden for lastbiler og varevogne, Iveco Bus og Helieuz Bus inden for rute- og turistbusser, Iveco Astra inden for offroad entreprenørkøretøjer, Magirus inden for brandslukningskøretøjer, Iveco Defence Vehicles inden for køretøjer til forsvaret og civilforsvaret, FPT Industrial inden for motorer og transmissionssystemer.

For yderligere oplysninger om CHN Industrial se:www.cnhindustrial.com

Emner

Kategorier


Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 16 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet Iveco Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

Iveco har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum