Gå til indhold
IVECO Daily - første generation 1978
IVECO Daily - første generation 1978

Pressemeddelelse -

IVECO Daily fejrer 40 års succes med millioner af kunder over hele verden og prestigefyldte internationale priser

Daily, kåret som International Van of the Year 2018 for sin bæredygtige Daily Blue Power-familie, fejrer sit 40-års jubilæum.

Ved den første lancering i 1978 revolutionerede Daily den lette transportsektor med sin chassisramme af lastbiltypen, kombineret med baghjulstræk og uafhængig forhjulsophæng, som er de egenskaber, der ligger til grund for dens enestående anvendelsesmuligheder, driftssikkerhed og effektivitet.

Daily, nu i sin tredje generation, har udviklet sig løbende over de sidste 40 år uden dog at fravige sit oprindelige DNA, samtidig med at den til stadighed har flyttet grænserne for innovation og imødekommet de voksende krav fra kunderne, således at den i dag er den førende inden for bæredygtighed.

I de 40 år siden lanceringen har Daily indført talrige nyskabelser og modtaget prestigefyldte anerkendelser fra sektorens mest velanskrevne eksperter og er derfor i dag indehaver af en imponerende samling internationale priser.

IVECO Daily fylder 40 år – 40 år som alle har stået i tegnet af vedvarende innovation, alsidighed og effektivitet inden for de lette erhvervskøretøjer. Siden lanceringen i 1978 har Daily udmærket sig ved banebrydende nyskabelser, der har ændret sektoren: fra anvendelse af en chassisramme af lastbilstypen med baghjulstræk og uafhængigt forhjulsophæng og indførelse af Common Rail-teknologien i 1999 – en absolut nyhed på verdensplan – til det avancerede Electronic Stability Program (ESP) der kan stabilisere køretøjets adfærd under styring og bremsning.

I årenes løb har Daily gennemgået en vedvarende udvikling for at opfylde kundernes skiftende behov, men den er altid forblevet tro mod sit DNA. Den har været foregangsmand med sine effektive og miljøvenlige teknologier, der er af stadig voksende betydning for transportsektoren. I dag er Daily den ubestridte leder inden for sektoren, når det kommer til bæredygtighed, takket være det unikke koncept Daily Blue Power: en køretøjsfamilie, der garanterer transportvirksomhederne, at de kan overholde de strengeste miljøregler, og som for disse egenskaber fik tildelt titlen som ”International Van of the Year 2018”.

Mere end 3 millioner Daily, der er fremstillet på 3 kontinenter og kører på vejene i 110 lande, er vidnesbyrd om denne families popularitet og ekstraordinære evne til at tilpasse sig de specifikke behov hos vores kunder i hele verden.

Pierre Lahutte, IVECO Brand President, havde følgende kommentar: ”I år fejrer vi en vigtig milepæl i Dailys historie – en familie af køretøjer, som har gået i spidsen for branchen lige fra starten, og som – 40 år efter – leder branchens omstilling til bæredygtig transport. Gennem sin lange historie har den nydt enorm popularitet både blandt transportører og professionelle eksperter, ligesom den har høstet talrige anerkendelser verden over. Det er en køretøjsfamilie, som altid er orienteret mod fremtiden, og som har været i stand til at foregribe vores kunders behov, samtidig med at den har været tro mod sine grundlæggende kerneværdier i form af alsidige anvendelsesmuligheder, driftssikkerhed og effektivitet. Den perfekte partner for vores kunders forretning, og når det kommer til miljømæssig bæredygtighed”.

I dag er Daily førende inden for branchen med en succes, der bygger på dens historiske styrker, som udgør dens DNA – startende fra den unikke chassisramme, som giver den dens robusthed og de mange anvendelsesmuligheder, som den er kendt for. Den bærende konstruktion med længdevanger i U-profil af specialstål er den bedste platform for opbygning til forskellige anvendelser, herunder specialkøretøjer såsom autocampere, kurérbiler, tipbiler, kranbiler, værkstedsbil, renovationskøretøjer, bjærgningskøretøjer og ambulancer. Den har opnået adskillige anerkendelser takket være sine eksklusive løsninger, såsom baghjulstræk og 4x4 versionen.

Daily er den mest alsidige bil i sin klasse med branchens bredeste udbud fra 3,3 til 7,2 tons totalvægt og fra 7,3 til 19,6 m3 lastvolumen. Dens avancerede teknologiske egenskaber flytter grænser hvad angår ydeevne, øger komforten til et nyt niveau, leverer flere tilslutningsmuligheder og sænker de samlede ejeromkostninger. Alt dette afspejler Dailys forretningsinstinkt og gør den til den perfekte samarbejdspartner.

Som medlem af Blue Power-familien er den førende i bæredygtighed og foregriber fremtiden med de mest avancerede diesel og alternative drivsystemer: Daily Euro 6 RDE 2020 Ready, det første lette erhvervskøretøj, der allerede opfylder 2020-emissionskravene under reelle kørselsforhold, Daily Hi-Matic Natural Power, det første CNG-køretøj med 8-trins automatgearkasse i den lette transportklasse samt Daily Electric med nulemission. Denne familie udgør den perfekte løsning til ubegrænset transport i by- og forstadsområder, da de har adgang alle døgnets 24 timer til bymidter med de strengeste restriktioner til bekæmpelse af støj- og luftforurening.

40 års innovationer som sætter nye standarder

  • 1978: Den første Daily er en 17 kubikmeters kassebil med 210 cm indvendig højde – sektorens første – drevet af en 2,5 liters dieselmotor.
  • 1984: Familien udvides med den første Daily 4x4.
  • 1985: TurboDaily er det første lette erhvervskøretøj med turbodieselteknologi.
  • 1992: Det første eksemplar forlader samlebåndet i Valladolid-anlægget i Spanien.
  • 1996: Daily-udbuddet udvides med valgmulighed mellem to motorer: 2,5 liters turbodiesel og en ny, mere kraftfuld 2,8 liters motor.
  • 1998: ECODaily er det første lette erhvervskøretøj, der er udstyret med naturgasmotor (CNG).
  • 1999: Den anden generation Daily kommer på markedet og bliver straks kåret som ”Van of the Year 2000” - det er det første køretøj på markedet med Common Rail-teknologi.
  • 2000: Produktionen startes op i Brasilien, som supplement til produktionsanlægget i Suzzara.
  • 2004: Daily-familie udvides igen, med en mere kraftfuld turbodieselmotor på 3,0 liter, der kan levere op til 176 hk.
  • Samme år påbegyndes produktionen af Daily i Kina.
  • 2006: Nyt design og indførelse af ESP (Electronic Stability Program), som regulerer køretøjets stabilitet under styring og bremsning.
  • 2009: Udbuddet udvides yderligere til også at omfatte en 7-tons version.
  • I 2009 lanceres også den innovative Daily Electric.
  • 2010: Daily når målsætningen på 2 millioner solgte enheder på verdensplan.
  • 2014: Den tredje generation Daily lanceres og bliver straks kåret som "Van of the Year 2015". Den tager markederne med storm og fortsætter med at indhøste priser over hele verden. Det brede udbud omfatter den helt nye Daily Hi-Matic, der er udstyret med IVECOs eksklusive 8-trins automatgearkasse. Den bliver straks en bestseller.
  • 2016: Daily Euro 6 bygger videre på denne succes og hæver yderligere standarden for ydeevne med avancerede funktioner som det intelligente EcoSwitch PRO system, som automatisk reducerer drejningsmomentet, når der er behov for det, uden indgreb fra chaufførens side, med deraf følgende reduktion af brændstofforbruget, uden at det går ud over produktiviteten. Der introduceres også et nyt niveau af tilslutningsmuligheder takket være den revolutionerende app, BUSINESS UP.
  • 2017: Den bæredygtige Daily Blue Power-familie kommer på markedet med sit unikke tilbud om tre teknologier – elektrisk, naturgas og den mest avancerede dieselteknologi på markedet, som opfylder 2020-emissionskravene under reelle kørselsforhold tre år før tid. Den kåres som “Van of the Year 2018”.


Daily: 40 års prisvindende succes

Daily-familien har indsamlet mange priser gennem sin lange historie, som kulminerer med de mange præmier tildelt til den nyeste generation:

  • International Van of the Year 2015 (Europa)
  • Best KEP Transporter 2015 (tysk kurér- og ekspresservice samt pakkeudbringning - Tyskland)
  • Innovation Award for KEP Transporter 2015 – Daily Hi-Matic (tysk kurér- og ekspresservice samt pakkeudbringning - Tyskland)
  • European Innovation Award 2016 – Daily Hi-Matic (Europæisk campingvognsbranche)
  • Best Commercial Vehicle 2016 (Chile)
  • Best Commercial Vehicle op til 3,5 tons 2016 (Tyskland)
  • Large Van of the Year 2017 (What Van?Awards – UK)
  • National Transport Award 2017 (Spanien)
  • Sustainable Truck of the Year 2017 – Daily Electric (Italien)
  • International Minibus of the Year 2017 – Daily Tourys (Europa)
  • Sustainable Truck of the Year 2018 – Daily Hi-Matic Natural Power (Italien)
  • International Van of the Year 2018 – Daily Blue Power (Europa)
  • China Van of the Year 2018 – China Daily van (Kina)
  • Van of the Year 2018 – Daily Blue Power (Danske Motorjournalisters Klub)
  • Best Utility Vehicle 2018, 3 kategorier: lastbiler op til 3,5 tons, over 3,5 tons, minibusser (ETM Verlag Readers’ Choice Awards - Tyskland)

Emner

Kategorier


IVECO er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). IVECO udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 19 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet IVECO Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

IVECO har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum