Gå til indhold
Iveco deltager i verdens første test af Truck Platooning

Pressemeddelelse -

Iveco deltager i verdens første test af Truck Platooning

Iveco stiller op med halvautomatiske lastbiler til den europæiske Truck Platooning test, der er verdens første grænseoverskridende initiativ med intelligente lastbiler. Iveco tager af sted med en konvoj på 2 lastbiler fra EU-hovedstaden Bruxelles.

Iveco deltager i verdens første grænseoverskridende event med halvautomatiserede lastbiler i forbindelse med den europæiske Truck Platooning test.Initiativet er organiseret af Holland som led i det nederlandske formandskab for EU-Rådet og skal fremme det europæiske samarbejde mellem transportinteressenter, herunder lastbilfabrikanter, medlemsstater, logistikudbydere, vejtransportører, vej- og køretøjgodkendende myndigheder, forskningsinstitutter og regeringer for at demonstrere en ny transportmodel, der er sikrere, renere og mere effektiv.

Som medlem af den europæiske automobilfabrikantforening, ACEA, som aktivt støtter og deltager i arrangementet, slutter Iveco sig til fem andre europæiske lastbilproducenter, der rejser med lastbilkonvojer fra forskellige europæiske byer og samles til en større event, som kulminerer i Rotterdam den 6. april.Forsøget udgør en enestående mulighed for en testkørsel med andre trafikanter under virkelige betingelser, hvor Iveco stiller op med to Stralis Hi-Way, fra Atomium i Bruxelles til havnen i Rotterdam.

En lastbilkonvoj eller ”platoon” består af to eller flere lastbiler, der kører tæt efter hinanden for at reducere luftmodstanden ved at udnytte slipstrømmen fra det forreste køretøj.Hver af konvojens lastbiler er udstyret med en avanceret sensor platform baseret på radarer, kameraer og GPS (Global Positioning System), forbedrede sikkerhedssystemer såsom CACC (Cooperative Adaptative Cruise Control) samt avanceret Emergency Breaking System, og er i stand til at kommunikere og samarbejde med de andre lastbiler i konvojen ved hjælp af automotive Wi-fi-teknologi.

Pierre Lahutte, Iveco Brand President, udtaler:“Iveco ser det som sin opgave at møde de tekniske udfordringer på køretøjsniveau og støtter en fælles tilgang sammen med de andre transportinteressenter til at adressere de åbne spørgsmål såsom revision af lovgivningen og kompatibiliteten med infrastrukturerne og de andre trafikanter.For Iveco betyder Platooning et skridt ind i fremtiden for at vi kan give vores kunder de mest bæredygtige transportløsninger".

Iveco demonstrerede truck platooning på testbane helt tilbage i 2003 i forbindelse med Chaffeur 2 projektet, finansieret af EU’s 5. rammeprogram.Nu 13 år senere er målet at øge betydningen af truck platooning og give en bredere forståelse for de fordele, det indebærer.Platooning kan bidrage til at gøre transport sikrere, renere og mere effektiv, samtidig med at reducere brændstofforbruget og CO2-emissionerne med op til 10%.

Truck platooning er også en del af branchens samlede tilgang til yderligere at reducere CO2-emissionerne.Denne tilgang ser på alle elementer, der påvirker emissionen, når man kører en lastbil.Udover selve køretøjet, er der påhængsvognens konstruktion, anvendelsen af alternative brændstoffer, logistik, infrastruktur og intelligente transportsystemer (f.eks. platooning), der alle spiller en afgørende rolle for at nedbringe CO2-udslippet.

Udover behovet for at udforske nye ideer og øge interessenternes opmærksomhed, er formålet med den europæiske Truck Platooning test at fremme det grænseoverskridende samarbejde på tværs af Europa, sikre langsigtede mål for transportsektoren og placere dette emne højt på dagsordenen for EU's beslutningstagere.


Emner

Kategorier


Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 7,5 til 18 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet Iveco Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

Iveco har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum