Gå til indhold
På billedet ses den nye IVECO Stralis Hi-Way med 570 heste og lavt førerhus, som nu skal køre ud med minkfoder.
På billedet ses den nye IVECO Stralis Hi-Way med 570 heste og lavt førerhus, som nu skal køre ud med minkfoder.

Pressemeddelelse -

Vognmand valgte IVECO med mange heste og lavt tag

IVECO-forhandleren I.M. Jensen & Bache A/S i Esbjerg leverede fornylig en lidt ualmindelig trækker til vognmand Frits Clausen Nielsen i Horne ved Varde. Den nye bogie-trækker, der har lavt tag, men rigeligt med plads til 570 heste, kører med minkfoder i en fireakslet tanktrailer.

Vognmand Frits Clausen Nielsen er sammen med sin chauffør Johnny Sørensen godt tilfredse med den nye tre-akslede IVECO med 570 fyrige sydeuropæiske heste. De mange heste befinder sig godt på de vestjyske veje, hvor de hver nat får lov til at vise, hvad de duer til, når bilen er lastet med foder til de minkfarme, der skal have besøg og leveret foder fra Sydvestjysk Pelsdyrfoder i Tarp ved Esbjerg.

Vognmand Frits Clausen Nielsens nye IVECO er den eneste IVECO ud af de seks-syv lastbiler, der kører med foder fra den vestjyske virksomhed - og den eneste, der kan komme op på en totalvægt på 56 ton.

Den tre-akslede trækker er en IVECO Stralis Hi-Way AS440S57 TY/PT af den nyeste serie med den nyeste generation af IVECO’s Cursor 13-motorer, der i Frits Clausen Nielsens udgave trækker yder op til 570 hk. Det er faktisk den første IVECO Stralis, der er leveret i Danmark med den motor.

Ud over den kraftige motor, som med lethed trækker læsset op over bakkerne i det vestjyske, kan vognmanden og hans chauffør også glæde sig over Hi-Tronix-gearkassen, som selv styrer gearskiftet og sørger for at udnytte brændstoffet bedst muligt ved at vælge præcist det gear, der passer til den aktuelle situation - både op og ned ad bakke.

Bilen er opbygget med hydraulik-anlæg og er monteret med en fuldt dækkende aludørk. Dertil kommer et avanceret overvågningsudstyr, så manden bag rattet kan følge med i mere end det, han kan se gennem vinduer og i spejle.

Frits Clausen Nielsen har valgt et førerhus med lavt tag, så vogntoget kan komme under foderautomaterne ude på minkfarmene.

Afdelingsleder hos I.M. Jensen & Bache i Esbjerg, Michael Lønne Grundahl, der har leveret den nye bogie-trækker til vognmand Frits Clausen Nielsen, oplyser, at der ud over tanktraileren også er koblet en serviceaftale til bilen.

IVECO er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). IVECO udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 19 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet IVECO Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

IVECO har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en IVECO-lastbil på arbejde.

Emner

Kategorier

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum