Pressemeddelelse -

Sejergårdsskolen fejrer åbning af ny jem & fix med optog

Når lavprisbyggemarkedet jem og fix åbner en ny butik i Tølløse, kommer det ikke til at gå stille af. Børn fra Sejergårdsskolen byder butikken velkommen med sambaoptog. 

Dansere, blæsere og trommeslagere fra Sejergårdsskolens sambagarde giver den gas, når de tirsdag den 23. maj går gennem byen klokken 10.30. Det gør de for at fejre, at Tølløse får sin egen splinternye jem og fix, som åbner denne dag. Initiativet kommer fra Holger Beck, som til daglig er afdelingsleder på Sejergårdsskolens musikskole.

- Vi vil gerne være med til at skabe noget liv i byen. Der er ikke sket så meget godt forretningsmæssigt i byen i de senere år, så derfor vil vi gerne være med til at bakke op, når der kommer en ny butik, siger Holger Beck, der har 50-60 børn fra 2. til 8. klasse med i optoget på åbningsdagen.

- Vi byder jem og fix velkommen, men vi gør det også for at komme ud og optræde og give børnene den oplevelse. Og så forventer jeg da, at børnene får tilskuerne til at vrikke med hofterne, siger han.

Super godt initiativ
Hos jem og fix glæder butikschef Per Risum sig over henvendelsen fra Sejergårdsskolens musikskole. Det var et tilbud, han straks sagde ja til.

- Det er et super godt initiativ. De får mulighed for at promovere musikskolen, og samtidig kommer de og siger velkommen til os. Det er vi meget glade for, siger Per Risum, der tidligere har arbejdet i jem & fix i Kalundborg og Holbæk og nu byder velkommen i Tølløse.

- De morgenfriske kunder får serveret kaffe og lagkage i den nye butik på Sønderstrupvej, lyder det fra Per Risum, der forventer en på alle måder festlig dag.

- Borgerne i Tølløse skal mærke, at jem og fix er kommet til byen.

Kontakt
For yderligere information kan du kontakte butikschef Per Risum på 76 41 35 00 eller Holger Beck på 23 36 55 05.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Holbæk

jem & fix er et lavpris byggemarked i vækst med en ambition om at nå 3 mia. i omsætning i 2020. Vi er en dansk, familieejet virksomhed med hovedkontor i Vejle og over 1500 medarbejdere fordelt på 115 butikker i Danmark samt 400 medarbejdere i 43 butikker i Sverige. Vi er kåret som Danmarks billigste byggemarked for femte år i træk, bl.a. fordi vi skærer alle fordyrende omkostninger væk for at sikre kunden den laveste pris. Vi er lokalt forankrede med mange butikker, og vi indretter vores butikker ens og overskueligt, så vores kunder nemt kan finde varerne og udøve høflig selvbetjening. Mens vores vækstmål er ambitiøse og højtråbende, er vores organisation flad og uformel, og der er ingen høje røster her, men til gengæld er det fart på. Fra etableringen i 1988 og til i dag har jem & fix udviklet sig til det største byggemarked målt på omsætning i Danmark. Læs mere på www.jemogfix.dk.

Kontakt

Tina Søndergaard-Pedersen

Pressekontakt Content manager +45 76 41 35 00

Claus Petersen

Pressekontakt Adm. direktør +45 76 41 35 00