Pressemeddelelse -

Køkkenmandens eget køkken

Træ er det absolut hotteste materiale i boligen lige nu. Og med god grund. For uanset om det er mørkt, lyst, lakeret eller helt råt, så giver det en særlig atmosfære til indretningen.

I Kirsti og Jon Larsens nye hus i Drammen trækker køkkenet i sortbejdset eg, det rustikke træbord og lammeskindene på træbænken naturen helt ind i køkkenet. Husets moderne arkitektur får modspil af parrets personlige indretning, og kontrasten mellem det moderne køkken i sortbejdset eg fra JKE Design og det antikke langbord fra 1850 og træbænken giver boligen sjæl og personlighed.  

Madværksted

Vores boliger har i en del år været præget af meget store samværsarealer, hvor køkkenet, stuen og alrummet går i et. I de kommende år vil vi se en ny tendens, hvor vi bygger væggene op igen i vores hjem og rendyrker de funktioner, som de forskellige rum er tiltænkt. Vi opdeler køkkenet fra alrummet, så vi får mulighed for at lukke af for mados, larm og rod. Kirsti og Jon ønskede i deres nye hus at afgrænse køkkenet fra stuen, uden at lukke helt af. Løsningen blev en væg ind mod stuen, hvor der er åbent i begge sider. På den måde kan parret stadig nyde den fantastiske udsigt over Drammen by, elven og Lier-åsen fra køkkenet.

Da køkkenet skulle indrettes stod en indbygget kaffemaskine højt på ønskelisten. Den fuldautomatiske espressomaskine fra Siemens er en integreret del af køkkenet. Indbygget i et af køkkenets højskabe og derfor lige ved hånden når der skal nydes en espresso, caffe latte eller cappuccino. På den måde er det let at få den lille luksus ind i hverdagen.   

Plads til flere kokke

Med fem meter bordplads er der plads til flere kokke i køkkenet på samme tid! Den hvide Corian bordplade har en smuk og varm overflade, der fremstår silkeblød og eksklusiv. Samtidig har den en slidstærk og robust overflade, der er nem at holde. For at undgå at de lange linjer brydes er hvidevarerne skjult bag skuffefronter som i resten af køkkenet.

Loftshøjden er på hele 292 cm, og Jon og Kirsti valgte derfor ekstra høje skabe på 212,5 cm. Det giver både en designmæssig fordel og ekstra opbevaringsplads. For at skabe et let udtryk i køkkenet prioriterede parret ekstra afstand mellem bordplade og overskabe. Til gengæld er overskabene mindre end normalt for at undgå, at de flugter med højskabene. De mange designdetaljer gør helhedsindtrykket fuldendt.

Emner

  • Boligindretning

Kategorier

  • køkken
  • køkken design

Om JKE Design

JKE Design har et ambitiøst mål om at levere den bedste løsning til køkken, bad, bryggers og garderobe til de, der forventer lidt ekstra. Passion, kreativitet og ansvarlighed er nøgleord i bestræbelserne på at sikre den bedste løsning.

JKE Design har siden 2000 været en del af den svenske køkkenkoncern Ballingslöv AB, men har sine solide rødder i det nordjyske Jerslev, hvor JKE Design har ligget siden 1970.

Kontakt

Helle Fyllgraf

Pressekontakt Marketingsdirektør +45 31 57 46 00