Pressemeddelelse -

Stuepigen flytter ind i køkkensoklen

Ét tryk med foden på køkkensoklen om morgenen og huset er ny-støvsuget, når du kommer hjem fra arbejde. Det lyder som en drøm, men er virkelighed i en ny løsning fra JKE Design, hvor robotstøvsugeren og dens opladerstation bliver skjult bag soklen i køkkenet, og programmeres til at gøre rent, mens du ikke er hjemme.

De fleste af os drømmer om en hverdag uden støvsugning, og den udfordring kan en robotstøvsuger løse. Den kører rundt og bekæmper nullermænd og krummer effektivt, mens du er på arbejde, er ude at løbe eller sidder med fødderne oppe og læser i en god bog. Men robotstøvsugeren er en grim ”ufo” at have stående ved nærmeste stikkontakt i de rum, man opholder sig i.

Derfor har JKE Design tænkt robotstøvsugeren ind i køkkenets design og lavet en løsning, hvor støvsugerens opladestation integreres i soklen, som skjuler både stikkontakt, oplader og selve robotstøvsugeren, når den ikke er i brug.

Diskret støvsugning

Støvsugeren kan indstilles til for eksempel at begynde støvsugningen hver dag kl. 9.00. Derfor skal man blot vippe soklen op om morgenen, så støvsugeren kan køre ud, og det gøres nemt med et let klik med foden på soklen. I løbet af dagen kører robotstøvsugeren systematisk rundt og støvsuger hele gulvet. En sensor sørger for, at den ikke kører ind i vægge eller falder ned af trapper. Nogle støvsugere kan endda opstille et ”virtuelt rum”, så støvsugeren ikke kører rundt i hele huset hver dag, men for eksempel blot støvsuger køkkenet hver formiddag og så tager hele huset om fredagen. 

Støvsugeren finder selv hjem på sin plads i soklen, når den er færdig, så du skal blot lukke soklen med foden, når du kommer hjem til det rene gulv. Når soklen er lukket, falder den diskret i med resten af køkkenet, og man kan ikke se, at husets ”stuepige” har hjemme her. Robotstøvsugeren kan også flytte ind i soklen under bryggersbordet.

Ro og plads med færre ting

Løsningen er en del af New Life-serien fra JKE Design, hvor teknikken er tænkt med i køkkenet, og popper frem, når du har brug for den, men ellers er gemt helt væk bag rolige, grebsfri overflader. New Life køkkenet skaber ro og plads og giver mulighed for at skabe et hjem med færre ting, der fylder og tynger.

Kogebøger og løse opskriftsark afløses af en iPad, der hænger på sin plads på væggen. Transistorradioens ledninger og stikkende antenne udskiftes med diskrete højtalere i soklen. Elkedlen erstattes af en vandhane, der også kan lave kogende vand. Virvaret af opladere til mobiltelefoner, kamera og løbeur, der skaber visuelt rod i køkken-alrummet, skjules i en smart opladerskuffe med indbyggede stikkontakter og USB-stik.  

Køkkenet New Life er skabt til en ny tid, hvor vi lever med færre ting på mindre plads, men til gengæld vælger funktionelle løsninger af høj kvalitet, der gør livet simplere og mere overskueligt.

Related links

Emner

  • Ældrepleje

Kategorier

  • køkken detaljer
  • køkken

JKE Design har et ambitiøst mål om at levere den bedste løsning til køkken, bad, bryggers og garderobe til de, der forventer lidt ekstra. Passion, kreativitet og ansvarlighed er nøgleord i bestræbelserne på at sikre den bedste løsning. JKE Design har siden 2000 været en del af den svenskejede Ballingslöv International koncern, der udover JKE Design tæller en række af Skandinaviens allerstærkeste køkken-, bad- og garderobeproducenter.

Kontakt

Helle Fyllgraf

Pressekontakt Marketingsdirektør +45 31 57 46 00