Pressemeddelelse -

Kan man rejse 1.427 dage på ét år?

Svaret er ja! Hos Jysk Rejsebureau gør vi status på det forgangne år: og det er med gode minder og store smil, at vi kan se tilbage på 2014 og de mange eventyr, som året bragte. At være på eventyr er noget, vi lægger en stor ære i, for hvis vi ikke selv mærker verden derude hvor asfalten ender, kan vi ikke sammensætte fantastiske, unikke og mindeværdige rejser sammen med dig – og for dig.

Men hvor mange dage rejste Jysk Rejsebureaus konsulenter egentlig i 2014? Det svimlende svar er 1.427 dage – fordelt på 41 medarbejdere. Det giver et gennemsnit på 35 dage pr. rejsekonsulent. En god blanding af arbejdsrejser, ferierejser samt udstationeringer, hvor konsulenterne bor og arbejder på et af Jysk Rejsebureaus servicecentre rundt om i verden i perioder på mellem 3 og 6 måneder. Det svarer til fire kalenderår – på et år!

Endnu flere unikke rejser
De ansatte må med den rekord være blandt de mest dedikerede rejsenørder i Danmark. Og de heldigste, vil nogle nok mene. Deres rejser gik især til USA og Canada, Thailand og Indonesien – hvilket stemmer meget godt overens med, at det er nogle af de destinationer, vi får mange forespørgsler på.
Derudover er der selvfølgelig også mange af vores kunder, som har været på nogle spændende rejser, der helt sikkert også vil være en inspiration for andres rejser i fremtiden – både ansatte og kunder:

En familie på fem – Iben og Morten Lysemose med deres tre børn – rejste på familieeventyr jorden rundt på to måneder med frivilligt arbejde i Sydafrika som start, herefter videre til Australien, med autocamper rundt i New Zealand, afslapning på Hawaii og gjorde et sidste stop i Los Angeles inden hjemrejse.

Derudover rejste Birthe og Karl Heinz Runge på et destinationsrigt ø-hop jorden rundt på under en måned, hvor der med 3-4 overnatninger hvert sted blev rejst til Hawaii, Samoa, Fiji, New Zealand, Papua New Guinea, Filippinerne, Singapore og Sri Lanka på én rejse.

Asbjørn Lind er en sej herre på 60 år, der gik alle de store vandreture i verden i løbet af otte måneder. Det førte Asbjørn, der er tidligere ironman, hele kloden rundt to gange med rejser til Japan, Kina, Tibet, Nepal, Frankrig, Spanien, Peru, Chile, Påskeøen, Tahiti, New Zealand, Thailand og Indonesien. Rejsens tre primære vandreture var Kumanoruten i Japan, Caminoen fra Frankrig til Spanien og Inkastien i Peru. Læs Asbjørns blog og se billeder fra rejsen her.

Og så kan vi da lige til sidst fremhæve den rejse, som hele Jysk Rejsebureau var på i 2014, hvor det i forbindelse med vores 30 års jubilæum lykkedes os – via en masse forskellige aktiviteter, blandt andet foredragaften – at samle 143.489 kr. ind, som gik til et open shelter for gadebørn i Indien.

Så der er al mulig grund til at tro, at 2015 også bliver endnu et godt rejseår for alle os med eventyr i blodet.


Her rejste Jysk Rejsebureaus konsulenter bl.a. til i 2014:

  • Australien og New Zealand
  • Bhutan
  • Myanmar
  • Nepal
  • Thailand
  • Indien
  • Dansk Vestindien
  • Caribien
  • USA, Mexico og Canada
  • Syd- og Østafrika
  • Indonesien
  • Ecuador

Billedetekst: Rejsekonsulent Janni Brodersen møder stammefolket i Irian Jaya, Indonesien

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • usa
  • jysk rejsebureau
  • århus
  • inspiration
  • indonesien
  • thailand
  • canada
  • københavn
  • aalborg
  • herning
  • mærk verden
  • status
  • tendens
  • rejser
  • rejse
  • jorden rundt
  • familie
  • backpacker

Jysk Rejsebureau åbnede i Århus i 1984 og har i dag mere end 60 ansatte. Vi har kontorer i Århus, Aalborg, Herning og København.

Vi skræddersyer årligt ca. 20.000 eventyrlige rejser til hele verden. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen. At rejse på egen hånd er din chance for at komme helt tæt på de kulturer og lande, som du besøger. Sådan rejser vi selv, og det bliver vi ved med. For det er ofte der, hvor asfalten ender, og vejene bliver til stier, du får de største oplevelser.

Kontakt

Pernille Smidt-Kjærby

Pressekontakt Web Content & Social Media Manager | PR 86207755

Niels Amstrup

Pressekontakt General Manager Pressehenvendelser 86207772