Pressemeddelelse -

Tv program skaber interesse for fjerne rejsemål. Stillehavet er blevet hvermands rejsedrøm

En sejlbåd, en umådelig pæn og kærlig familie og skærende smukke omgivelser – det er ingredienserne i TV2s seersucces, Kurs mod fjerne kyster, der i den seneste sæson foregik i Stillehavet.
Seerne har ladet sig inspirere af Beha drengenes eventyr - det vidner en markant stigning i efterspørgslen på rejser til Stillehavsøerne om. I forbindelse med årets ”Knæk Cancer” indsamlingsshow på TV2 den 29.10, donerer Jysk Rejsebureau en rejse for to til 70.000 kroner til netop Stillehavet.

- I løbet af 2016 har vi oplevet langt større interesse for Stillehavet som rejsemål og flere, der faktisk køber rejser dertil. Jeg er ikke i tvivl om, at det bl.a. er eksponering af Stillehavet i Kurs mod fjerne kyster, der har gjort, at mange af dem, der har fulgt programmerne, nu vil ud at opleve en stillehavsø selv, mener Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau.

I 2016 købte 42 % flere kunder en rejse til en destination i Stillehavet hos Jysk Rejsebureau i forhold til 2015. Flest vælger Fiji, Galapagos og Fransk Polynesien, mens Cook Island vækster hurtigt. Rejsen kan gøre med en eller to mellemlandinger, og til en rimelig pris. Stillehavet er blevet for alle.

Gå i familien Behas fodspor
Går man efter at få en smag af Beha brødrenes oplevelser, kan man f.eks. dykke med hajer i Fransk Polynesien, stå på en aktiv vulkan på Vanuatu, læse en bog under en palme på en øde bounty-strand,leve livet som en ægte polynesier ved at fiske med de lokale og lære om, hvordan de lever af naturen, kitesurfe, snorkle blandt pukkelhvaler (kan man både på Tonga og Fransk Polynesien), vragdyk, oplev sort magi og deltage i kava-ceremonier og meget mere.

Vælg den rigtige Stillehavsdestination
Stillehavet er Jordens største hav, og rummer ca. 25.000 små og store øer, så det er en god idé at researche på, hvilket rejsemål, der passer til drømmene.
Jysk Rejsebureaus ekspert på området, har her beskrevet nogle af de vigtigste destinationer:De fleste af landene har til fælles, at de byder på fantastiske strande, kokospalmer og fisk i alle farver. Samtidig er landene også meget forskellige.

Fransk Polynesien
Når folk drømmer sig til fjerne kyster, tiki-kultur og Stillehavsromantik, tænker de ofte på Fransk Polynesien. Landet er kendt for Gauguins malerier, frodige Tahiti og Bora Bora – Stillehavets Perle, som samtidig er et lidt dyrere besøg end de mere low key alternativer, som Raiatea og hyggelige Huahine.

Cook-Øerne
Ønsker man laguner i verdensklasse med krystalklart turkist vand, afslappet lokalbefolkning og en følelse af at have ramt ”verdens ende”, er Cookøerne en oplagt destination. Cookøerne er ofte et lidt billigere og mindre turistet alternativ til f.eks. Fransk Polynesien. Cookøerne er et selvstændigt territorium under New Zealand.

Tonga
Det lille kongedømme, Tonga, er et af de eneste lande i Stillehavet, der ikke har være koloniseret. Dermed har de beholdt deres monarki og meget af deres oprindelige kultur. Tonga er et af de eneste steder i verden, hvor man kan snorkle med de kæmpestore Pukkelhvaler. Hver sommer (vores) kommer hvalerne op til Tongas varme vande for at føde deres unger, hvilket giver fantastiske muligheder for at se de store dyr.

Fiji
Fiji-øerne er en klassiker for både ferierejsende og backpackere. Øgruppen byder på dykning i verdensklasse, resorts i alle standarder, afslapning på stranden og fester til den lyse morgen. Uanset hvad man leder efter, skal man nok finde det på Fiji.Øgruppen er langt mere befolket end nogle af de andre stillehavslande, og hovedøen, Viti Levu, er noget mere travl end hovedøen på andre lande i samme område.

Vanuatu
Ø-staten Vanuatu emmer af eventyr. Her finder du hverken krydstogtskibe eller fancy resorts, men i stedet små hyggelige resorts, farverige koralrev, bounty-strande, frodig jungle, vulkanlandskaber, azurblåt hav, svajende palmer og masser af kultur. Vanuatu består af 83 øer, hvoraf cirka 65 af dem er beboede.

Flere informationer fås ved henvendelse til Niels Amstrup, tlf: 5121 1614

Emner

  • Turisme

Jysk Rejsebureau åbnede i Århus i 1984 og har i dag flere end 80 ansatte. Vi har kontorer i Århus, Aalborg, Herning og København, og har et netværk af servicekontorer i Thailand, Indien, Vietnam, Kina, Nepal og Indonesien. Vi har en 10 mand stor afdeling for grupperejser og storkunder. Vi skræddersyer årligt ca. 20.000 eventyrlige rejser til hele verden, og vores dygtige rejsekonsulenter har rejst i mere end 140 lande tilsammen.

Kontakt

Pernille Smidt-Kjærby

Pressekontakt Web Content & Social Media Manager | PR 86207755

Niels Amstrup

Pressekontakt General Manager Pressehenvendelser 86207772